Dansk Byggeri

Boligejere bruger håndværkeren som rådgiver

Del

Næsten halvdelen af alle boligejere bruger deres håndværker som rådgiver, når de skal i gang med et byggeprojekt, viser en ny analyse. Det glæder Dansk Byggeri, som opfordrer boligejerne til at se sig godt for og vælge en professionel håndværker, der er med i en garantiordning.

Bolius’ Boligejeranalyse 2018 viser, at 45 procent af boligejerne tyr til deres håndværker, når de søger råd, før de går i gang med et byggeprojekt. Derfor er det ifølge Dansk Byggeri vigtigt at vælge en seriøs, professionel virksomhed, som løbende holder sig ajour med de byggetekniske regler og kan give en korrekt, opdateret rådgivning.

 - Danske håndværkere er godt klædt på, når det gælder byggelovgivning, arbejdsmiljø og håndværksmæssige konstruktioner. Men boligejeren bør først og fremmest altid vælge en håndværker, som er omfattet af en garantiordning som fx Byg Garanti. Derudover er det en god idé, at spørge i omgangskredsen. Hvis naboen eller et familiemedlem kan anbefale håndværkeren, så tag kontakt til ham. For tillid er det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

Boligejere har glæde af Dansk Byggeris arbejde

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 5.700 bygge- og anlægsvirksomheder, men organisationens arbejde er også til gavn for private boligejere, der skal i gang med et byggeprojekt. Dansk Byggeri har blandt andet udviklet Byg Garanti. Lige som Byggeriets Servicekoncept er udviklet sammen med Forbrugerrådet og AB-Forbruger i samarbejde med Energistyrelsen.

- En af vores opgaver er at formidle love og regler og sikre ordnede forhold – til gavn for både forbrugere og virksomheder. Og ordningerne er alle sammen med til at stille forbrugerne godt, når de indgår et samarbejde med en af vores virksomheder, siger Peter Stenholm.

Byggeriets Servicekoncept er en rettesnor for, hvordan en byggeopgave kan gennemføres. En række punkter hjælper både forbrugere og håndværkere med at lave præcise aftaler om arbejdets udførelse, pris og varighed. Mens AB-Forbruger beskriver standardbetingelserne for de aftaler, der bliver indgået.

- Ved at tage udgangspunkt i Servicekonceptet sikrer du en flydende dialog, og med AB-Forbruger er du sikker på et solidt aftalegrundlag. Hvis noget skulle gå galt i samarbejdet, får du et økonomisk sikkerhedsnet med Byg Garanti, der dækker sjusk, fejl og mangler op til 150.000 kr., siger direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm.

Kontakter

Direktør Peter Stenholm, pss@danskbyggeri.dk, 41 17 47 36
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, 21 24 47 02

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum