'Boligbrief': Lejlighedspriser dykkede markant i oktober
7.11.2022 06:00:00 CET | home a/s | Pressemeddelelse
I oktober var der færre købere på fremvisning hos ejendomsmæglerne, færre handler og salgspriserne var lavere end i september, viser landstallene i ’Boligbrief’ fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank.
- Lejlighedspriserne tog et dyk på 3,1 procent.
- Huspriserne faldt 0,5 procent, men det dækker over en meget blandet udvikling på tværs af landet.
- Sommerhusene blev solgt 1 procent billigere.
Barometer: Hver 7. dansker vil købe - men en del afventer
Ifølge Home er hovedårsagen, at boligkøberne holder sig mere tilbage.
”Køberne har ikke mistet interessen for at købe. Godt hver 7. dansker ønsker at købe bolig det næste halve år, kan vi se i vores køberbarometer, men en del har ændret søgestrategi og søger i andre og billigere områder, mens en stor andel har sat søgningen på pause, ” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Det er kun omtrent en tredjedel af køberne, der ikke lader boligsøgningen påvirke af de højere renter og den voldsomme inflation, viser køberbarometeret fra Home og YouGov gennemført ultimo oktober.
Hurtig vending kræver tilpasning hos boligkøbere og -sælgere
Den større tilbageholdenhed kan også måles i det aktuelle ’Boligbrief’ for oktober.
”Vendingen er kommet meget hurtigt, og det tager tid for boligmarkedet at tilpasse sig de nye tider. Der sker mindre, og aktiviteten er dykket, men behovet for rådgivning hos mæglerne er stort – både hos køberne og sælgerne. Det kræver mere at få sælgere og købere til at mødes, men vi ser, at tilpasningen er i gang,” siger Henrik Hauthorn Jensen og peger på, at rådgivning kan åbne for nye vinkler for mulighederne for køb og salg lige nu.
Home fremhæver, at en del nuværende boligejere har udsigt til store konverteringsgevinster på lånet ved et boligsalg nu, og det kan give mere frihed i prisforhandlingerne med køberne – og mere luft i økonomien efter salget.
Sælgere, der skal købe en anden bolig, kan få en fornuftig byttepris. Køberne er dog presset af højere renter og inflation.
Største prisfald i København
Der er solgt markant færre boliger i oktober, og boligsalget er bremset mest markant i hovedstadsområdet.
”Handlerne sker til andre priser end for bare få månederne siden. Vi ser de største prisfald på lejligheder i Københavns Kommune med 14 procent siden toppen i juli. Priserne er nu på niveau med marts sidste år,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
I den vedhæftede pdf gennemgår vi også udviklingen for villaer og rækkehuse i hver region.
Modsat de tydelige prisfald i Hovedstaden ses der stigende huspriser i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland.
Huspriser stiger i tre regioner
”Men fremvisninger og handler peger også ned i de tre regioner, så de stigende priser i oktober skal tolkes med forsigtighed. Boligmarkedet er ved at tilpasse sig i hele landet, nogle steder mere end andre, ligesom det også skete, da priserne skød i vejret under corona. Her steg priserne også mest i de største byer,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
Den dynamik er vendt på hovedet nu, og Danske Bank og Home forventer, at de høje renter vil få klart størst betydning for priserne i byerne, hvor boligerne er dyrest.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Her er danskernes største ønsker til drømmesommerhuset31.7.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren giver god anledning til at drømme om livet i et sommerhus – og her står beliggenhed tæt på vand og strand, lavt vedligehold og privatliv øverst på danskernes ønskeliste.
Boligsælgerne holder sommerferie, men køberne er stadig på markedet27.7.2026 14:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere vil helst vente til efter sommerferien med at sætte boligen til salg, viser en ny YouGov-undersøgelse for home. Men man skal passe på med ikke at overse mulighederne, mener mægler, for køberne holder ikke sommerferie fra boligmarkedet.
Syv ud af ti vil fravælge en bolig, hvis uderummet mangler23.7.2026 17:30:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse for home viser, at privat uderum spiller en afgørende rolle i boligjagten. Danskerne er villige til at gå på kompromis med både beliggenhed, boligstørrelse og pris for at få egne kvadratmeter under åben himmel.
home A/S: Martin Wiesener fratræder som administrerende direktør15.7.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter godt to år som administrerende direktør i home har Martin Wiesener besluttet at opsige sin stilling. Sammen med bestyrelsen er der igangsat en proces med at finde homes næste administrerende direktør. Bestyrelsen har besluttet at konstituere Pernille Hammer som administrerende direktør, mens vi gennemfører en egentlig rekrutteringsproces. Bestyrelsesformand Kamilla Skytte siger: "home har været igennem en periode med store forandringer og har taget vigtige skridt for at styrke kæden og skabe et stærkt fundament for fremtiden. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Martin for hans indsats, engagement og bidrag til den udvikling. Vi ser nu frem mod næste fase, hvor vi skal bygge videre på homes stærke position i markedet, vores samarbejde med franchisetagerne og vores ambition om at skabe de bedste kundeoplevelser." Martin Wiesener siger: ”Det har været en både spændende og udfordrende periode at stå i spidsen for home. Vi har sat en ambitiøs retning og taget vigtige skridt i
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




