home a/s

’Boligbrief’: De nye tider bider på boligmarkedet

Del

INDEKS: Fremvisninger, handler og priser pegede nedad i november i hele landet, viser ’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank – som det eneste steg sommerhuspriserne

Efteråret 2022 blæste ikke bare løvet af træerne. Boligejere landet over har også fået savet kroner af friværdierne.

”Siden august, hvor boligsalget steg lidt, har det peget nedad med aktiviteten og priserne. Efteråret har været en barsk omstilling for boligmarkedet,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

De nye tider på boligmarkedet satte dog allerede ind i løbet af foråret, da renten, inflationen og Ruslands invasion og krig i Ukraine for alvor kunne mærkes, og krisen viste sig mere vedholdende end først håbet.

Stærkt frem under pandemi, stærkt tilbage nu

Der er overordnet set tilbagegang på landsplan og i alle regioner, når vi ser på fremvisninger, handler og priser. Det er gået stærkt på det seneste, men det skal ses i lyset af de kraftige prisstigninger under pandemien, forklarer Danske Bank.

Huspriserne er nu på niveau med foråret 2021, mens lejlighedspriserne er faldet til niveauet fra starten af 2021. Sommerhuspriserne steg som de eneste i november.

I hovedstadsregionen er priserne dog steget i november, men det kommer efter store prisfald i oktober, så der kan være tale om et statistisk udsving.

Siden foråret 2021 er boligsalget på landsplan mere end halveret.

 ”December plejer at være årets mest stille måned, hvad angår boligsalg – og det bliver den nok også i år. Julen er en travl højtid, hvor den står mere på familie, samvær og gaver end på bolighandel – og den bliver tilmed ekstra dyr for os i år,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der forventer, at mange boligplaner bliver skubbet til efter julen og nytåret.

TENDENSER: ’Boligbrief’ for november fra Home og Danske Bank

  • I november faldt antallet af handlede huse med 13 %, lejligheder med 10 % og sommerhus med 19 %.
  • Antallet af fremvisninger fortsatte også med at falde.
  • Priserne faldt også i november – med undtagelse af sommerhusene.

NOTE: Boligindekset er opgjort som tre måneders glidende gns. og med sæsonkorrektion – se vedhæftede pdf


Men der er et par lys i mørket på boligmarkedet, og – især de nyeste – boligsælgere på markedet kan skimte, at salgstiderne fortsat er meget lave,

’Nyhedseffekten’ virker fortsat på køberne, når – især attraktive – boliger kommer til salg til markedspris.

Korte salgstider og mange købere med planer

”Godt nok bliver der solgt færre boliger, men salgstiderne på de huse, lejligheder og sommerhuse, der bliver solgt, er fortsat korte. Og der er plads til flere boliger til salg, for udbuddet af boliger til salg er stadig lavt historisk set,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

For boligkøberne giver det også mere blus til boligplanerne, at den lange rente sat sig fra omkring 6 % til 4 %, fordi det giver flere valgmuligheder og mulighed for at få mere bolig for pengene.

”Godt 7. dansker (15,1 %) svarer, at de har boligkøbsplaner, så der er fortsat en stor interesse for bolig. Men mange vælger pt. at vente. Omvendt giver andres boligpause flere muligheder for de købere, der bliver på markedet,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

I en tid som nu handler det i høj grad for købere og sælgere at holde fokus på behovene for at skifte bolig og tænke langsigtet, fremhæver Home.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har over 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum