home a/s

Boligåret 2016 haler ind på 2015

Del

home prisindeks: Huspriserne pænt op fra oktober til november – lejlighedspriserne holdt sig i ro

Til redaktionen

Hermed de seneste prisindeks fra Home og Danske Bank, der er opgjort på faktiske salgspriser tom. november.
Se venligst resumé og kommentarer herunder. Uddybning, grafer og tabeller i vedhæftede dokumenter

For yderligere kommentarer:

Mads Ellegaard, relationschef i Home – tlf.: 50 40 50 40 – mael@home.dk 
Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker i Danske Bank – 45128229 – bjsi@danskebank.dk

Kommentar fra Mads Ellegaard, relationschef i home:

”Husene har sat ind med en god slutspurt, blandt andet med et bedre november-salg end sidste år. Det betyder, at boligmarkedet 2016 haler ind på 2015, som ellers længe har været foran på et ekstremt godt forår. Salget af huse i år er nu næsten identisk med sidste år, som blev det bedste år siden finanskrisen. Den øgede efterspørgsel på huse sætter sig nu også i priserne, som er begyndt at vende pilen opad.”

”Lejlighedsmarkedet er gået lidt ned i kadence. Vi har set det i vores fremvisningsindeks, at interessen, er lidt mindre end sidste år på samme tid. Der er fortsat stor interesse for at købe lejligheder men på et lidt mindre rødglødende niveau; muligvis påvirket af de stigende priser gennem året. I november tog lejlighedspriserne en slapper og holdt sig i ro – også i København – og det tyder på et marked, der justerer sig ind på efterspørgslen.”

----

Resumé:

Pæn stigning i huspriserne i november

  • homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 1,4 % fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Sammenlignet med november 2015 lå huspriserne 4,5 % højere.
  • I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i november 9,3 % lavere.
  • Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i november 1.940.000 kr..
  • De reale huspriser, der måler, hvor meget hurtigere eller langsommere huspriserne vokser end forbrugerpriserne generelt, steg med 1,2 % fra oktober til november. De er 21,9 % lavere, end da de toppede før finanskrisen.

Lejlighedspriserne hold sig i ro i november

  • homes ejerlejlighedsprisindeks var uændret fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Sammenlignet med samme tid sidste år lå ejerlejlighedspriserne på landsplan
    5,9 % højere. Det er især gået frem i Region Hovedstaden, hvor priserne er steget 8,7 % over det seneste år, mens de i samme periode er steget med 5,1 % i Region Midtjylland.
  • Prisudviklingen i Region Hovedstaden er primært drevet af det københavnske boligmarked. Priserne i København var ligeledes uændrede mellem oktober og november.
  • Priserne i Aarhus faldt med 0,6 % sammenlignet med oktober. Over det seneste år er priserne i Aarhus steget 4,5 %.
  • Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. var i november 2.280.000 kr. opgjort på landsplan.
  • De reale lejlighedspriser viser udviklingen i lejlighedspriserne, når man fraregner den generelle prisudvikling i samfundet. Målt på denne måde steg lejlighedspriserne 0,1 % i november. Indekset viser, at lejlighedspriserne gennem en længere årrække er løbet fra de generelle forbrugerpriser.
  • Ejerlejlighedspriserne er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man tager højde for den generelle prisudvikling i de mellemliggende år. Priserne er fortsat 9,5 % fra toppen i 2006.

Kilde: home/Danske Bank

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

• home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
• home blev stiftet den 1. august 1989
• home omsætter årligt boliger for en værdi af 25-30 mia. kroner.
• home har over 900 ansatte**
• home er en franchise-kæde
• home har ca. 90 franchisetagere, hvoraf de største driver 10-15 forretninger
• home har godt 160 home-forretninger fordelt over hele landet**
• homes ambition at være danskernes førstevalg på boligmarkedet.
• home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

home driver også en erhvervsmæglerkæde, home Erhverv, som er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, der arbejder med salg, udlejning, vurdering og rådgivning inden for erhvervsejendomme og erhvervslokaler.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

* tns Gallup sep. 2017
** pr. sep.2017

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum