Bellagroup A/SBellagroup A/S

Bogforum 2019: Masser af store øjeblikke og publikumsrekord

Del
Efter tre dages bogfest, lukkede Bogforum søndag aften med en ny besøgsrekord. 38.186 gæster kom gennem tælleapparaterne.

"Allerede fredag kunne vi se, at antallet af gæster ville være højt, og lørdag slog vi besøgsrekord for en enkelt dag med mere end 15.000 gæster. Selvom det høje besøgstal gav ventetid ved indgangen, har det været en fantastisk weekend med masser af gode øjeblikke og glade gæster." siger udstillingsleder Andreas Nordkild Poulsen.

"Vi havde et meget stærkt program alle dage, så der har virkelig været noget at komme efter - og det kunne vi se på besøgstallet". Den hidtidige publikumsrekord fra 2017 lød på 35.716 gæster.

Blandt de helt store trækplastre var Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis, der ikke havde problemer med at fylde det store Auditorium. Også Jussi Adler-Olsen, Holger Bech Nielsen, Svend Brinkmann, egyptiske Alaa al-Aswany, Peter Lund Madsen og Ditte & Louise (Hansen og Mieritz) trak fulde huse.

Den længste signeringskø stod Anders Matthesen for, efter hans optræden lørdag formiddag på Børnescenen.

Sara Omar åbnede Bogforum fredag formiddag mens Bogforum lukkede med en overraskelse, da Yahya Hassan søndag kl. 17.00 gik på scenen og læste op fra sin nye digtsamling.

Næste års Bogforum ligger fra 30. oktober til 1. november i Bella Center Copenhagen.

Kontakter

Udstillingsleder Bogforum, Andreas Nordkild Poulsen, anpo@bchg.dk, tlf. 50 60 44 88.

Billeder

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om Bogforum

Bogforum er Danmarks største litterære event og afholdt hvert år siden 1992. Flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.

Sidste år besøgte 38.326 gæster Bogforum hvilket et det højeste besøgstal i Bogforums 28 års historie. I 2019 deltog mere end 220 udstillere. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag. 

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

Ovenpå succesfuld premiere: Københavns Kommune forlænger støtten til Copenhagen Gaming Week7.3.2024 10:46:11 CET | Pressemeddelelse

Med et ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Københavns nye, internationale festival for gaming og esport, har økonomiudvalget i Københavns Kommune bevilget en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye