IMPACT

Bog & idé satser millioner på ny app: Streaming skal supplere bogsalget

Del
”Vores kunder skal fortsat være vores. Og når de skifter vaner, skal vi ikke stå fornærmet tilbage i hjørnet. Vi skal gå aktivt ind i det.” Det er holdningen hos Bog & idés adm. direktør, Marianne Lyngby Pedersen. Danmarks største boghandlerkæde samler nu streaming, e-handel og loyalitetskoncept i en ny app.
Danmarks største boghandlerkæde, Bog & Idé, samler nu streaming, e-handel og loyalitetskoncept i en ny app. Foto: PR.
Danmarks største boghandlerkæde, Bog & Idé, samler nu streaming, e-handel og loyalitetskoncept i en ny app. Foto: PR.

Bog & idé investerer nu millioner i at udvikle en ny app, der samler hele Bog & idé-universet, så kunderne får adgang til flere end 40.000 bøger, streaming og webshop lige ved hånden. Målet er at sikre relevans og stærke kunderelationer i en digital fremtid. Dermed går Bog & idé skridtet videre med deres omnichannel-strategi, som skal sikre konkurrencekraft overfor blandt andre Amazons streaming- og loyalitetsprogram, Amazon Prime.

– Vi skal følge med kundernes behov. Vi er ikke enten en streamingtjeneste eller en boghandel. Vi skal samlet have det stærkeste tilbud til kunderne, uanset om de vil købe bøger online og hente i butik, streame online, søge viden om litteratur, have den fysiske oplevelse i butikkerne og så videre. Det er dén kombination, der sikrer os loyale kunder og livstidsværdi, siger adm. direktør Marianne Lyngby Pedersen

Fordi der allerede findes store etablerede spillere på bogstreamingsmarkedet, er det erfarne digitale bureau IMPACT, som også står bag nemlig.com-appen, valgt, som digital partner på projektet, for at sikre app’en en god start.

Klar besked fra kunderne

Bog & idés webshop får 60 procent af trafikken fra mobilenheder, og for første gang kan kæden se en lille effekt af det voksende streamingmarked. De oplever, at de øverste ti procent af bogmarkedet er skåret af, ikke fordi danskerne læser mindre, men fordi læsningen er rykket over på streaming. Det fortæller Marianne Lyngby Pedersen.

– Når kunderne skifter vaner, skal vi ikke stå fornærmet tilbage i hjørnet. Så skal vi gå aktivt ind i det. Vi må ikke blive selvfede, fordi det trods coronanedlukningen går godt for os. Hvis man ikke kan tilbyde lydbøger, streaming og en stærk oplevelse på mobilen, så er man snart ikke relevant, og så mister vi kunderne til for eksempel Amazon.

Forud for den store app-satsning har Bog & idé foretaget tre store markedsundersøgelser, hvor over 2.500 kunders læse- og streamingvaner, shopping-mønstre og søgeadfærd omkring bøger og litteratur mv. er blevet kortlagt nøje.

– Det er tydeligt, at fremtidens læser er super fleksibel. Hun har måske en fysisk bog på natbordet, mens hun lytter til bøger, når hun pendler. Danskerne vil gerne læse flere bøger, end de gør, men måden afhænger af situationen. Vi tror på, at vi med den nye app får et stærkt tilbud til alle, uanset om man er dedikeret digital læser/lytter, eller om man bruger lyd som et alternativ til de fysiske bøger, forklarer Marianne Lyngby Pedersen.

Læserne søger mening og mental næring

Ifølge Marianne Lyngby Pedersen vil den nye app både booste salget af fysiske bøger og generere større kundeloyalitet og generel tilfredshed med Bog & idé. Trenden går nemlig i bøgernes retning - både fysisk og digitalt.

– Jeg tror, at folk er ved at få nok af halvtomme Netflix-serier og underholdning uden dybere mening. Man kan ikke kun spise sukker, man skal også have noget nærende. I Bog & idé er vi først og fremmest boghandlere, og vi ønsker at give folk de mentale vitaminer og særlige sanseoplevelser, de har brug for. Om de så konsumerer litteratur via lyd eller fysiske bøger, betyder mindre.

Fakta om Bog & idés nye app:

  • App’en bliver bygget på det mobile open-sourceframework, React Native
  • Den har fuld synkronisering af data fra Bog & idés Sitecore-platform samt Raptors personaliseringsmotor
  • App’en udvikles af IMPACT, og funktionerne udrulles løbende gennem 2021
  • Se mere om Bog & idés digitale strategi her

Nøgleord

Kontakter

Marianne Lyngby Pedersen
Adm. Direktør, Indeks Retail
(+45) 76 75 20 50
mpe@i-r.dk


Andreas Jensby
Head of Marketing, IMPACT
(+45) 24 42 83 50
agj@impact.dk

Billeder

Danmarks største boghandlerkæde, Bog & Idé, samler nu streaming, e-handel og loyalitetskoncept i en ny app. Foto: PR.
Danmarks største boghandlerkæde, Bog & Idé, samler nu streaming, e-handel og loyalitetskoncept i en ny app. Foto: PR.
Download
Bog & Idé  investerer nu i udviklingen af en ny app, der samler hele Bog & idé-universet, så kunderne får bøger, streaming og webshop lige ved hånden. Foto: PR.
Bog & Idé investerer nu i udviklingen af en ny app, der samler hele Bog & idé-universet, så kunderne får bøger, streaming og webshop lige ved hånden. Foto: PR.
Download
Målet med Bog og Idés nye app er at sikre relevans og stærke kunderelationer i en digital fremtid samt konkurrencekraft overfor bl.a. Amazons streaming- og loyalitetsprogram, Amazon Prime. Foto: PR.
Målet med Bog og Idés nye app er at sikre relevans og stærke kunderelationer i en digital fremtid samt konkurrencekraft overfor bl.a. Amazons streaming- og loyalitetsprogram, Amazon Prime. Foto: PR.
Download
– Vi tror på, at vi med den nye app får et stærkt tilbud til alle, uanset om man er dedikeret digital læser, lytter, eller om man bruger lyd som et alternativ til de fysiske bøger, forklarer Marianne Lyngby Pedersen, der er adm. direktør i Bog & Idé. Foto: PR.
– Vi tror på, at vi med den nye app får et stærkt tilbud til alle, uanset om man er dedikeret digital læser, lytter, eller om man bruger lyd som et alternativ til de fysiske bøger, forklarer Marianne Lyngby Pedersen, der er adm. direktør i Bog & Idé. Foto: PR.
Download

Links

Information om IMPACT

IMPACT



IMPACT er et skandinavisk digitalt konsulenthus, der er specialiseret inden for internethandel og arbejder med digital transformation for nogle af Europas største brands. Virksomheden blev etableret 1998 i Aarhus og har i dag mere end 200 medarbejdere på kontorer i Aarhus, København, Odense og Lissabon. www.impact.dk

Følg pressemeddelelser fra IMPACT

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra IMPACT

Dansk detailhandel overser kundernes behov2.9.2021 07:32:58 CEST | Pressemeddelelse

Af Kristoffer Okkels, Marketing Director, IMPACT Kunderne strømmer igen ud i de fysiske detailbutikker, men mange går skuffede derfra. Oplevelsen i butikken er nemlig i mange tilfælde nedslående, og sammenhængen mellem den fysiske butik og butikkernes digitale kanaler er hullet. Det tyder på, at dansk detailhandel fortsat negligerer vigtigheden af at matche kundernes forventninger til en sømløs oplevelse igennem hele kunderejsen. Med de positive briller på betyder det, at de mest ambitiøse retailere har store muligheder for at differentiere sig og vinde markedsandele.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye