Bodil Jørgensen stod bag disken i Folkekirkens Nødhjælp i Horsens
Kunder i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Sønderbrogade blev tirsdag eftermiddag mødt af en helt særlig person.
Bag disken stod skuespilleren Bodil Jørgensen klar til at tage imod kunderne og give dem en udsøgt betjening. I efteråret 2021 vandt butikken en konkurrence om at tjene mest på Black Friday – og præmien var et besøg af den folkekære skuespiller.
“Jeg elsker at komme på besøg i en butik som denne. Når jeg bliver gammel, vil jeg også gerne arbejde i en genbrugsbutik. Her møder man så mange forskellige mennesker og skæbner,” siger Bodil Jørgensen.
Ud over at betjene kunder købte Bodil Jørgensen også selv nogle stykker tøj i butikken. Hun elsker nemlig genbrug. Faktisk var alt det tøj, hun havde på under sit besøg, købt i forskellige genbrugsbutikker.
Vinderbutik for anden gang
Det særlige besøg vakte stor begejstring blandt butikkens frivillige.
”Det var fantastisk at have besøg af Bodil Jørgensen. Hun er jo en fantastisk skuespiller,” siger Alf Jensen, som er daglig leder af butikken.
”Baggrunden for hendes besøg gør mig enormt stolt. Det er en god måde at få fortalt folk i byen, at vi brænder for vores arbejde her i butikken.”
I efteråret 2021 vandt genbrugsbutikken en intern konkurrence i Black Friday-ugen. Her deltog alle Folkekirkens Nødhjælps 116 genbrugsbutikker i en konkurrence om at sælge flest varer.
Butikken på Sønderbrogade omsatte for cirka 3,5 gange så meget som på normale dage. Også i 2019 vandt butikken netop denne konkurrence, hvor præmien var et besøg af sangerinden Hilda Heick.
100 år med Folkekirkens Nødhjælp
I 2022 er det 100 år siden, Folkekirkens Nødhjælp blev grundlagt. Samtidig er det 50 år siden, at Danmarks og Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede.
Det blev fejret med kaffe og kage til alle de kunder, der besøgte butikken i Horsens tirsdag.
”Genbrug af ting og tøj, hvor fortjenesten går til et velgørende formål, er en god fødekæde at lære sine børn. Det giver så god mening,” siger Bodil Jørgensen.
Overskuddet fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker går til at hjælpe mennesker i nød. Lige nu for eksempel mennesker på flugt fra krigen i Ukraine.
Nøgleord
Billeder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og
Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større20.4.2024 00:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 rundede Folkekirkens Nødhjælp for første gang 1 mia. kr. og kunne derfor nå ud til rekord mange mennesker i nød med humanitær bistand og hjælp til selvhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse
I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me
Millioner i mønter: Salling Group håndterede danskernes donationer til mennesker i nød12.3.2024 12:24:10 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 10. marts blev der samlet 11,5 millioner kroner ind ved Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Salling Groups butikker stod for at håndtere de mange kontanter, som gavmilde danskere lagde i indsamlingsbøsserne landet over.
Iskold indsamling gav 11,5 millioner til mennesker i nød10.3.2024 17:35:11 CET | Pressemeddelelse
Rigtig mange mennesker trodsede kulden og gik søndag på gaden for at samle ind ved Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. I alt blev der samlet 11,5 millioner ind til mennesker ramt af krige, konflikter og klimakatastrofer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum