Bødepraksis for dyretransporter i strid med politisk aftale

Efter pres fra blandt andre ITD, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer inden for transport og landbrug blev Fødevarestyrelsens bødepraksis i 2019 ændret, så chauffører kun skulle ifalde bøder, hvis det konkret kunne dokumenteres, at han eller hun havde et personligt ansvar for, at der blev læsset et dyr, der ikke var egnet til transport.

Men trods aftalen oplever både chauffører og transportører fortsat helt urimelige bødeforlæg.

- Det er simpelthen ikke i orden, at myndighederne fortsat pålægger den enkelte chauffør og vognmand urimeligt store bøder i forbindelse med dyrenes velfærd. Det må nu en gang være landmanden, der har passet sine dyr i månedsvis, som sammen med en uddannet dyrlæge kan vurdere det enkelte dyrs tilstand. Derfor må det også være landmanden, der bærer hovedansvaret og risikerer bøden, mens chauffører kun i oplagte tilfælde bør bebrejdes – nøjagtig som det også er forudsat i loven, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD.

Hun mener, det er uacceptabelt, at anklagemyndigheden tilsyneladende administrerer loven i modstrid med politikernes ønsker.

- ITD bakker helt og holdent op om dyrevelfærd også under transport. Men det, vi oplever, er en sanktionspraksis og bødestørrelse som slet ikke står i forhold til hverken lovens intention, chaufførers muligheder eller forseelsens størrelse. Det er ganske enkelt ikke muligt for en chauffør at vurdere hvert enkelt dyr under pålæsning andet end i de helt oplagte tilfælde, hvor der jo så også er mulighed for at straffe. Men anklagemyndigheden lader til fortsat at rejse sager mod chauffører for at køre med dyr, der ikke er transportegnet, selvom chaufføren har gjort, hvad der stod i hans magt for at kontrollere dyrenes transportegnethed, og det skal selvfølgelig stoppes snarest, siger Henriette Kjær.

ITD fortsætter derfor med at lægge pres på myndigheder og beslutningstagere for at få sanktionspraksis til at være i overensstemmelse med de politiske ønsker.