ATP

Bo Foged stopper som administrerende direktør i ATP

Del
Efter mere end syv år i Hillerød har Bo Foged valgt at opsige sin stilling som administrerende direktør. Bestyrelsen har nu igangsat en rekrutteringsproces for at finde Bo Fogeds afløser.

Bo Foged kom til ATP 1. januar 2015 som CFO/COO og blev siden konstitueret adm. direktør i november 2018. En stilling han har bestridt siden han takkede ja til jobbet som administrerende direktør i juni 2019.

”Det har været en utrolig svær beslutning at sige farvel til ATP, som er en enestående institution. Jeg kommer til at savne de mange interessenter og den helt særlige ånd, der trives her. Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne i ATP har en særlig bevidsthed om det samfundsansvar, vi bærer og løfter i ATP. Og som gør folk i stand til at skabe nogle helt unikke resultater.

Omvendt må jeg også sige, at ATP nu står med flere års stærke finansielle resultater, en historisk opskrivning af pensionerne, en gennemarbejdet ny forretningsmodel for ATP Livslang Pension, en administrationsforretning, der aldrig har stået stærkere og hver dag bidrager til at holde det danske velfærdssamfund kørende. Og så har vi udstukket retningen for ATP’s klimaambitioner, hvor vi går efter at nå 100 mia. kroner i grønne investeringer allerede i 2025. På den baggrund ved jeg også med sikkerhed, at ATP er godt rustet til fremtiden, og der er masser stærke og kompetente folk i ATP til at varetage medlemmernes og velfærdsdanmarks interesser”, siger Bo Foged.

Formand for ATP’s bestyrelse Torben M. Andersen udtaler:

”På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Bo for hans store indsats som direktør i ATP. Bo har været eminent til at stå i spidsen for den store forandringsproces, ATP gennemgår. Der er sat en klar strategisk retning, hvor resultaterne har været blandt de bedste i ATP’s historie, samtidig med, at ATP tydeligt løfter sit samfundsansvar. Det er et samlet og et stærkere ATP, Bo nu overlader til sin efterfølger. Personligt har jeg sat stor pris på at arbejde sammen med Bo. Udover at være i særklasse faglig kompetent, så insisterer han som person på at skabe det konstruktive samarbejde, der skaber de bedste resultater for danskerne. Jeg ønsker ham alt det bedste fremover.”

Bo Foged fratræder senest til sommer og tiltræder derefter i en stilling som partner hos Copenhagen Infrastructure Partners. Bestyrelsen har igangsat en ekstern rekrutteringsproces for at finde Bo Fogeds afløser.

Kontakter

Presserådgiver Gerd Buchave geb@atp.dk tlf. 2499 0911
Presserådgiver Trine Fruergaard trfr@atp.dk tlf. 2897 9230

Information om ATP

ATP
ATP
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

70 11 12 13https://www.atp.dk/

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Med en pensionsformue på 925 mia. kr. er ATP samtidig et af Europas største pensionsselskaber. Pensions & Investments er ansvarlige for ATP’s pensionsprodukt, ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med over 5 mio. medlemmer. Målet er at levere gode, stabile pensioner i form af en livsvarig garanti, som vi tilstræber at realværdisikre. Det sker gennem investeringer i blandt andet obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur. ATP Livslang Pension sikrer, at næsten alle borgere i Danmark får et tillæg til folkepensionen den dag, de går på pension – og resten af livet.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye