Danmarks Statistik

BNP revisioner - hvad kan der gøres?

Del

Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen.

Et udgangspunkt er, at nationalregnskaberne repræsenterer det eneste rammeværk, vi har for at præsentere et holistisk og sammenhængende billede af dansk økonomi. Der er et hav af individuelle og partielle økonomiske indikatorer, som ganske ofte peger lidt i forskellige retninger. Nationalregnskabet tvinger de forskellige indikatorer ind i et fast rammeværk. Det betyder selvfølgelig, at der er usikkerhed på oplysningerne i Nationalregnskabet, specielt i de tidlige udgaver, hvor kun et begrænset antal indikatorer kendes og ofte kun på et summarisk niveau.

Hurtige tal er nødvendige, men foreløbige

Skulle vi så ikke bare vente med at offentliggøre tallene, til vi har mere fast grund under fødderne? Bortset fra at internationale forpligtelser umuliggør dette, er det klart, at der faktisk er en efterspørgsel efter det sammenhængende billede, som nationalregnskabet giver - også på et tidligt stadie. Nationalregnskabet er nødvendigt som en referenceramme - også for en helt legitim diskussion om uenigheder vedrørende specifikke elementer i tallene. Havde vi ikke nationalregnskabet, ville vi formentlig hurtigt få en diskussion, som ikke respekterede de mest elementære aritmetiske begrænsninger, som for eksempel at det samlede udbud skal modsvare den samlede efterspørgsel.

Danmarks Statistik er derfor henvist til at arbejde på at kommunikere den usikkerhed, der naturligt er omkring de foreløbige tal, samtidig med at vi må prøve at gøre de foreløbige tal så gode som muligt. Har vi været gode nok til at kommunikere usikkerheden? Vi har konsekvent skrevet om den, hver gang vi har offentliggjort tallene. Men vi må jo nok også konstatere, at budskabet ikke har været tilstrækkeligt klart, hvis tallene efterfølgende er blevet videreformidlet af andre eller brugt uden hensyn til de forbehold, usikkerheden kræver.

Afdækning af systematiske mønstre i gang

Det er også klart, at det ville være godt, om de foreløbige tal lå tættere på de endelige tal. Specielt er det bekymrende, at de foreløbige tal for BNP-væksten de seneste år har ligget systematisk lavere end for de endelige tal eller senere revisioner af de foreløbige tal. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor der er afvigelser, og hvorvidt der er noget systematisk mønster bag afvigelserne. Hvis vi kan finde en systematik, kan vi forhåbentlig også gøre noget ved det.

Vi har derfor igangsat et analysearbejde for at afdække, om der er systematiske mønstre. Det er sværere end det lyder, fordi der er flere forskellige årsager til, at de foreløbige tal afviger fra de endelige. For eksempel er den ovennævnte tendens til skævhed i de foreløbige tal i de senere år i høj grad et resultat af engangseffekter, som desværre alle har peget i samme retning. En af dem er specielt frustrerende, fordi den handlede om, at vi måtte rette en tidligere fejl i offentligt ejede selskabers bygge- og anlægsinvesteringer. Den korrektion stod for en meget stor del af opjusteringen af væksten i 2015.

Det var også en engangseffekt, da vi for to år siden indregnede nye og bedre tal for danske virksomheders aktiviteter i udlandet. Der var tale om en situation, hvor virkeligheden havde ændret sig med danske virksomheders globalisering, og hvor vores dataindsamling derfor var nødt til at blive ændret for at fange de nye mønstre.

Og samtidig gennemførte vi en ret betydelig revision i realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Kravet om at opgøre denne vækst fra outputsiden kom ind med de seneste internationale standarder for nationalregnskaber og indebærer bl.a., at vi nu opgør sygehusenes produktion helt ned på enkelte diagnose kategorier, og det var metoden i denne opgørelse vi var nødt til at ændre på for at få mere retvisende tal. 

Endelig har sjældne, men betydelige ændringer i tallene haft at gøre med ændringer i de internationale nationalregnskabsstandarder.

Hvis vi vil identificere en systematik i revisionen af vores tal fra de foreløbige til de endelige udgaver, er vi nødt til at filtrere disse og andre engangsindflydelser ud af tallene. Om der så vil være et systematisk mønster i det, som bliver tilbage, vil vise sig.

Ny tiltag skal reducere støj

Udover arbejdet med at finde en systematik gør vi også andre indsatser for at reducere “støjen” i de foreløbige tal i forhold til de endelige. Vi er for eksempel i gang med at ændre vores dataindsamling fra de store virksomheder, som afgiver oplysninger til mange statistikker. Lejlighedsvist er der betydelig modstrid mellem virksomhedernes opgivelser til de forskellige statistikker, der fungerer som input til nationalregnskabet. For at fange sådanne modstridende opgivelser er vi i gang med at omorganisere dataindhentningen, så vi på et tidligt tidspunkt konfronterer de forskellige opgørelser fra en enkelt virksomhed med hinanden for at kunne få tallene korrigeret tidligt i processen.

Også for at reducere “støjen” i de foreløbige tal er vi i gang med at konstruere en indikator for offentligt ejede virksomheders investeringer, fx investeringer i energisektoren, baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Disse investeringer består typisk af nogle meget store klumper, som kan skabe søgang i væksttallene.

Vi prøver naturligvis også hele tiden at lære af de erfaringer, som vores internationale kolleger har gjort. En del lande oplever udfordringer, som minder om vores, og derfor er nationalregnskabet også i andre lande genstand for diskussion.

Er det blevet sværere?

Dette giver anledning til en mere generel og konceptuel overvejelse. Nemlig om en kombination af ambitioner i den statistiske profession og store ændringer i vores omverden betyder, at vores tal, evner og rammeværk har svært ved at følge med. Tre eksempler:

  • Som nævnt ovenfor opgør vi nu en realvækst i output af individualiseret offentligt forbrug. Det sker for at kunne indregne produktivitetsvæksten i denne del af det offentlige forbrug i BNP. Men samtidig er beregningen ganske kompliceret, og det er kun på nogle områder, at vi kan indregne produktivitetsvæksten. Så om det egentlig har gjort tallene nemmere at fortolke, er noget uklart. Den tidligere simple regneregel gik ud på, at der ikke var nogen produktivitetsvækst i offentligt forbrug - det vidste alle var forkert, men det var nemt at forstå.
  • Immaterielle aktiver spiller en langt større rolle i økonomierne end tidligere, hvilket i øvrigt også har medvirket til at de internationale nationalregnskabsstandarder nu behandler investeringerne i immaterielle aktiver på linje med investeringer i fysiske aktiver. Men immaterielle aktiver er nemme at handle, inklusive fra et land til et andet. Når det sker, flytter den produktion som svarer til aflønningen af det immaterielle aktiv med. Immaterielle aktiver kan også udnyttes på tværs af landegrænser, hvorved aflønningen indgår i ejerlandets eksport. Det var et fænomen af den sidste type, der skabte det mærkelige mønster i økonomisk vækst gennem første halvdel af 2017. Vi ved stadig ikke, hvordan den pågældende betaling for brug af et danskejet patent egentlig bør fordeles over tid, så det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at vi på et tidspunkt kommer til at ændre på tallene. Så selv om tallene er rigtigt opgjort kan de nogen gange være svære at fortolke.

  • Et yderligere eksempel vedrører den internationale samhandel, som aldrig krydser den danske grænse. Den betyder rigtig meget nu om dage i modsætning til tidligere, hvor det ikke betød så meget, at nationalregnskaberne er baseret på et ejerskabsprincip og ikke et territorialprincip. Men for ganske mange af nationalregnskabets brugere indebærer dette nok en fortolkningsmæssig udfordring, fordi de er vant til at tænke på BNP som noget, der er produceret indenfor landets grænser. 

Vi kan ikke gøre så meget ved nogen af disse punkter, selv hvis vi ville, fordi vi er bundet af internationale konventioner og lever i den verden vi gør. Men de understreger kompleksiteten i nationalregnskabet og den kommunikationsudfordring, det er at skabe forståelse for, hvorfor tallene ser ud, som de gør. 

Så kære bruger af tallene, I kan have tillid til, at vi gør vores yderste for at undgå fejl og arbejder for at opgøre de foreløbige tal på en måde, der fører til så få og små revisioner som muligt. Men i anvendelsen af tallene kan man ikke komme bort fra, at de er usikre. Derfor er det altid fornuftigt at se på en bred palet af indikatorer, hvis man vil danne sig et billede af, hvordan det går i dansk økonomi. Samtidig skal man have for øje, at tallene altid vil reflektere nogle konceptuelle valg, som ræsonable mennesker kan have forskellige synspunkter på. 

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Tal om udenlandske dimittender16.11.2018 12:22Pressemeddelelse

3.900 ud af de 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var udenlandske studerende. Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Hver femte (20 %) af de udenlandske dimittender i 2014 var ikke i befolkningen tre måneder de fuldførte deres uddannelse. Efter 21 måneder var tallet 31 pct. Blandt statsborgere fra vestlige lande var 33 pct. ikke længere i befolkningen 21 måneder efter fuldført uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 38 pct. af de udenlandske studerende med statsborgskab fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse 21 måneder efter fuldført uddannelse. For statsborgere fra vestlige lande var 22 pct. i beskæftigelse. Tallene omfatter også de studerende, som ikke længere er i befolkningen. Fordelt på uddannelser er der forskel på, hvor stor en andel af dimittenderne, der får job i Danmark. Blandt de udenlandske dimittender fra lange videre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum