Bliver landholdsspillerne klar?

En af landets førende traume-eksperter, psykiater Cæcilie Buhmann fra Traumeklinikken i København forklarer, hvad der afgør, om vi kan forvente spillere, som er klar til at gå på banen og yde toppræstationer i de næste EM-kampe. Eller om spillerne får senfølger, som kan gøre det til en ubehagelig og uoverkommelig opgave at komme tilbage på græstæppet. 

Cæcilie - En belastningsreaktion går typisk over inden for 24 timer. Nervesystemet falder til ro, når der kommer ro på situationen. Mange af spillerne vil være klar, mens enkelte stadig vil være for hårdt ramt til at spille, vurderer traumeeksperten

- Var han ikke overlevet, havde chok-traumet været et ganske andet. Der er positive udmeldinger fra Christian Eriksen, hvilket er en stor, formildende omstændighed. Derfor vil der formentlig være en stor gruppe af spillere, der kan komme videre fra den dramatiske begivenhed uden langvarige psykiske reaktioner.

Forståelse af dramaet er afgørende for den enkelte spiller

Alle reagerer forskelligt på voldsomme begivenheder, og vi reagerer og i forskellige tempi.

Hvorvidt spillerne bliver klar til de øvrige EM-kampe påvirkes af, hvordan den enkelte spiller forstår det der skete.

Når man regulerer sit nervesystem efter en voldsom oplevelse, skal man have fortalt sig selv, og kroppen og hjernen skal forstå, at der ikke længere er fare på færde. Det lyder banalt, men det kan virkelig hjælpe i efterbearbejdningen. Man skal have sin primitivt reagerende hjerne til at forstå, at Christian Eriksen ikke længere er i livsfare, og at man ikke selv er i fare for den samme oplevelse.

Fra traumeområdet ved vi, at en afgørende faktor for, om folk udvikler senreaktioner på et traume, er deres egen opfattelse af, hvorvidt de havde mulighed for at handle, eller om de mistede kontrollen og var magtesløse.

- Hos nogle af spillerne vil der stadig være fokus på faremomenterne:

Min gode ven var i fare, han var ved at miste livet, han faldt om, selvom han er sund og rask, det skete ude af ingenting, jeg var hjælpeløs, og det kan ske igen. Hvis dette er blevet den indre fortælling, vil der TYPISK også være angst og utilpashed ved at gå på banen. Reaktionen i den traumepåvirkede hjerne vil være, at stadion er et uforudsigeligt og farligt sted.

- Hvis man derimod har KUNNE fokusere på alle de formildende omstændigheder omkring chokket, kan man sagtens blive klar til at gå på banen.

• Vi overkom krisen.
• Vi slog ring om vores ven.
• Vi tog hånd om familien.
• Vi gjorde, hvad vi kunne, og han blev reddet.

Det handlende perspektiv vil være understøttende for, at man ikke reagerer voldsomt psykisk.

- En vigtig opgave for organisationen omkring spillerne bliver at spillerne får hjælp til at forstå, hvor de er henne psykisk. Er de i stand til at spille? Kan de sove? Er de angste? Hvordan er deres indre landkort?

Intet pres

 - Der er ikke noget rigtig eller forkert i vores måde at reagere på traume, og det er vigtigt, at ingen presses til noget. Tilmed er der en stor styrke i at kunne sige fra og sige, at man ikke er klar til at spille. Tilsvarende er det vigtigt at meddele spillertruppen at ingen skal føle sig kynisk og kold, hvis man er klar til kamp.

- Min vurdering er, at MANGE af spillerne, der kommer videre fra hændelser, uden psykiske mén. Andre vil få et efterspil med alt fra sorgreaktioner til kriseprægede og stressprægede reaktioner, som organisationen nu skal forebygge.

Selvom spillerne viste holdånd og stærkt sammenhold mens dramaet udspillede sig, er den psykiske reaktion ikke kollektiv. Noget traumearbejde, fx kriserådgivning kan klares kollektivt og klares bedste i gruppen, men reaktionen på en chokerende oplevelse bor hos den enkelte og skal håndteres individuelt.

Håndteringen af spillernes psykiske reaktioner oven på oplevelsen bliver en væsentlig opgave for organisationen omkring landsholdet.

Læs mere om traumer og traumebehandling på https://www.traumeklinikken.dk/

Spørgsmål? Skriv til info@traumeklinikken.dk