ROMU

Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning

Del

Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.

I Roskilde Museums butik er der lige blevet leveret en stak af det arkæologiske tidsskrift Gefjon. Omslaget er mørkeblåt, og på forsiden er en arkæolog i gang med en udgravning.

Billedet er sigende. For dét er lige præcis, hvad arkæologer ofte gør: De graver. Arkæologer graver efter viden i de spor mennesker har efterladt – i jorden eller i eksisterende bygningsværker.

Begge disse discipliner bliver belyst i de syv videnskabelige artikler, som er med i dette års Gefjon. I år har arkæologer fra museumsorganisationen ROMUs endda bidraget med hele tre artikler.

Ole Thirup Kastholm er arkæolog i ROMU og en af redaktørerne på årets udgivelse. Og han er godt tilfreds:

“Det er et meget vellykket og varieret Gefjon. Artiklerne spænder fra yngre stenalder til renæssance, og emnerne er så forskelligartede som glasproduktion og kirkearkæologi, og rummer både by- og landarkæologi.”

Gefjon byder på flere overraskende fund

Hvilken artikel vil du fremhæve?

Især er artiklen om middelalderlig landbebyggelse særlig sjælden. Middelalderlig landbebyggelse er nemlig ikke et emne, der er særligt velbelyst. Vi har mange studier af bybebyggelse fra den tid, men ikke af huse på landet. Forfatteren viser os en lang række huskonstruktioner fra middelalderen, og den store variation, der var i mellem husene.”

Hvilke artikel var mest overraskende?

“Titlen siger det nærmest selv: Et våbenhus skifter hænder. Her er altså tale om, at noget hænger sammen på en anden måde, end man troede. Vi bringer også artiklen om fundet af en kælder i Roskilde, som formentlig kan kædes sammen med Margrete 1. Kælderen lå i udkanten af middelalderbyen, og det er ikke oplagt sted at finde et hus, der kan kobles til landets hersker. Så det er også et dejligt overraskende resultat.”

Hvorfor skal andre end arkæologer læse et tidsskrift som Gefjon?

“Det skal man for at blive klogere på forhistorien. Man kan godt læse artiklerne, hvis man er kulturhistorisk interesseret. Det er ikke så utilgængeligt som fx. naturvidenskabelige forskningsartikler kan være, hvis man ikke kender til stofområdet. Selvom du ikke er specialist, kan du sagtens læse Gefjon. Men det er da for den interesserede læser.”

ROMU bidrager med tre artikler

Gefjon er et tidsskrift, som optager bidrag fra hele Danmark, men i år er hele fire artikler fra Roskilde og området omkring Roskilde fjord, heraf tre artikler fra ROMU og en fra Formidlingsfonden Roskilde Domkirke.

Her kommer et kort resume af hver af de fire forskningsartikler:

Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord

Af arkæolog Ole Thirup Kastholm, arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen og metal-ekspert Arne Jouttijärvi.

To arkæologer og en såkaldt metallurg – en ekspert i metal – beretter om fundet af klinknagler og andre genstande af jern, som blev fundet nogle hundrede meter vest for Kronprinsesse Marys Bro vestlige landfæste på Hornsherred. Fundet kunne antyde, at den sene vinkingetids folk her afmonterede udtjente skibe, inden de blev skubbet i fjorden for at spærre for fjendens skibe. Fjorden er på dette sted kendt for mange undersøiske spærringer, hvormed man kunne kontrollere, hvem der sejlede ind og ud af fjorden.

Ydermere finder arkæologerne rester af, hvad der måske er et Ulfberth-sværd – vikingetidens supersværd. Arkæologerne fandt i hvert fald et fragment af en mulig sværdklinge i damasceret stål, som er noget af det, der kendetegner Ulfberth-sværdet.

En by bliver til – Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde

Af arkæolog Julie Nielsen og arkæolog Jens Ulriksen.

Hvornår blev Roskilde brolagt? Altså hvornår fik indbyggerne i Roskilde fast grund under fødderne i form af stenbelagte gader? Netop det spørgsmål beskæftiger arkæologerne artiklen sig med. Arkæologernes fund viser, at den spirende by allerede i 1000-tallet får udlagt sten til at stabilisere underlaget i byen. Arkæologerne sandsynliggør, at vejene har været planlagt fra centralt hold, formentlig af kongemagten.

Margrete 1.’s kælder? – En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde

Af arkæolog Jesper Langkilde og arkæolog Alexander B.E. Banck.

I 2019 skulle ejerne af en grund bygge ud, og her stødte de på en meget gammel kælder bygget af mursten. Arkæologer fra ROMU udgravede kælderen, som viste sig at stamme fra middelalderen. Kælderen er placeret uden for den middelalderlige bymidte og magtcentrum, men via skriftlige kilder fandt arkæologer ud af, at kælderen og den tilhørende bygning muligvis har været en del af Margrete 1.s residens i Roskilde.

Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde Domkirke
Af arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og historiker David Høyer.

Studiet fortæller historien om, hvordan forskerne fandt ud af, at historien skulle skrives om for et af Roskilde Domkirkes våbenhuse. Korets våbenhus, også kendt som Oluf Mortensens våbenhus, var slet ikke bygget under benævnte biskops embedsperiode (1461-1485). I stedet må biskop Niels Jakobsen (død 1395) have opført våbenhuset. Opdagelsen rykker ved selve opfattelsen af Niels Jakobsen som en prominent biskop i forbindelse med opførelsen af Roskilde Domkirke. 

Tidsskriftet Gefjon koster 250 kr. og kan købes i museumsbutikken på Roskilde Museum, samt i ROMUs webshop 

FAKTA:

Tidsskriftet GEFJON

Gefjon er er arkæologisk tidsskrift, der er udkommet hvert år i slutningen af året. Årets udgave er nummer seks i rækken, siden lanceringen i 2016. Tidsskriftet er grundlagt af arkæologer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark og udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Gefjon modtager og publicerer arkæologiske forskningsartikler fra hele Danmark, og alle artikler er fagfællebedømt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum