Danmarks Statistik

Bliv klogere på 15-årige

Del

I Danmark anno 2017 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Sofie, og blandt drengene er det Mikkel. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom.

I 2002 blev der født 66.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2017 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation Danmark i Tal 2017 fokus på.

I 2002 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Sofie og Mikkel. De drenge, der fylder 15 år i 2017, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.

Uddannelse og kriminalitet

Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2002 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 67 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 17 pct., mens efterskolerne tager sig af 16 pct.

Nogle få af de 15-årige har også allerede været i berøring med retsvæsnet. Ud af de 15-årige fra årgang 2002 havde syv fået en dom til frihedsstraf for alvorlig vold. Heraf var to af de dømte piger, mens de resterende fem så var drenge.  

For fuld musik

Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det.

Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.

Du kan læse mere om de 15-årige i Danmark i Tal 2017, hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

Nøgleord

Billeder

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Ida og William er de mest populære navne til nyfødte6.7.2018 08:54pressemeddelelse

Ida er for første gang nummer et, som det mest populære navn til nyfødte piger. I 2017 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida. Det viser navnestatistikken fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. ”Fornavnet Ida har formået at holde sig i top-otte igennem de seneste 15 år, men det er første gang, det indtager førstepladsen,” siger Dorthe Larsen, der er ansvarlig for navnestatikken. For drengenes vedkommende er det til gengæld den gamle klassiker, William, der er tilbage på førstepladsen. ”Fornavnet William hænger meget standhaftigt fast i førstepladsen hos drengene. Kun en smuttur omkring femtepladsen i 2016 har der været, ellers har William ligget på førstepladsen siden 2010. Det er ret bemærkelsesværdigt,” siger Dorthe Larsen. De nybagte forældre har dog lidt forskellige favoritter, alt efter i hvilken af Danmarks 11 landsdele de bor. Det gælder særligt de forældre, der skulle vælge pigenavne. ”På trods af Ida’s placering i top i 2017, ligger navnet kun på førstepladsen i Østj

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum