Blinde løber og cykler DK rundt med motions-legater
3.6.2020 07:00:00 CEST | Dansk Blindesamfund | Pressemeddelelse
Fra Dragør i øst til Ribe i vest. Fra Aarhus mod nord til Tønder i Syd. Hen over den 4., 5. og 6. juni løber blinde motionister rundt til 11 legatmodtagere, der alle har søgt om midler til mere motion gennem Synshandicappedes Motionsfond.
Det er 8. gang, at Synshandicappede Motionsfond deler legater ud, der fremmer den fysiske udfoldelse blandt blinde og stærkt svagsynede, men det er første gang, legatuddelingen kommer til at foregå i løb og på tandemcykel.
”Vi har været nødt til at tænke kreativt med et forsamlingsforbud, der forhindrer en normal uddeling, hvor man jo samles mange på samme sted. I starten stirrede vi os blinde på begrænsningen, men som synshandicappede er vi jo vant til at tænke kreativt for at løse dagligdagens udfordringer, og da vi først fik øjnene op for, at vi faktisk fik en mulighed forærende, så løb ideerne af med os. Hvad giver mere mening end at motionere os frem til legatmodtagerne”, spørger Sven Mogensen, der er stifter af Synshandicappedes Motionsfond og sidste år besteg Kilimanjaro som den første blinde europæer.
Greves borgmester med på første tur
Sven Mogensen får fint selskab på turens første stop i Greve, hvor kommunens borgmester, Pernille Beckmann, løber med den sidste kilometer frem mod legatmodtageren.
”Vi er glade for, at borgmesteren bakker op om Synshandicappedes Motionsfond og trækker i løbetøjet sammen med os. Det sender et stærkt signal om fokus på fysisk aktivitet og lige adgang til motion for alle mennesker”, siger Sven Mogensen.
På turen, der foregår i bus over de lange stræk, kommer Synshandicappedes Motionsfond forbi Greve, Taastrup, Dragør, Hillerød, Odense, Sønderborg, Tønder, Ribe, Silkeborg, Århus og ender til sidst i Hvidovre, undervejs vil den blinde trubadur og vandringsmand, Søren Høg (Hawk) & musikeren Kim Preuthun sammen sørge for sang og musik.
Dansk Blindesamfund løber også med
Dansk Blindesamfund støtter Synshandicappedes Motionsfond og medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund, Jannie Hammershøi, trækker da også i løbetøjet og tager med på Danmarksturneen.
”Jeg glæder mig til at være med og vise, at selv om man har et synshandicap, så kan man sagtens være aktiv og dyrke sport. Vi ved, der er livsstilsudfordringer, når man har et synshandicap og vi halter bagud på sundhed og fysisk aktivitet. Derfor er det vigtig at blæse på begrænsningerne og omfavne mulighederne – præcis som vi gør det, når vi løber frem mod legatmodtagernes bopæle og overrækker legaterne”, siger Jannie Hammershøi, der også er bestyrelsesmedlem i Parasport Danmark og præsident for verdensorganisationen IBSA, International Blind Sportsfederation.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Blindesamfund
Synshandicappedes Motionsfonds formål er at fremme motion og idræt for at gøre det muligt for personer med et synshandicap at få pulsen op – være aktive i inspirerende fællesskaber med andre.
Personer med synshandicap får muligheden for at udfolde sig med samme personlige frihed og samme selvværd som alle andre. Tilbuddet er for alle, men ikke mindst til børn og unge.
Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Hver dag kæmper vi for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre: At flere får en uddannelse. At flere kommer i beskæftigelse. At færre er ensomme. At flere lever et aktivt og selvstændigt liv. Og at flere er sunde og dyrker motion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Dansk Blindesamfund klager over Rejsekortet20.8.2026 11:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Blindesamfund har i dag indgivet en klage til Erhvervsstyrelsen og Trafikstyrelsen over Rejsekortets nye gule standere, såkaldte Checkpunkter, for ikke at leve op til tilgængelighedsloven.
H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger Solgavens 50-års jubilæum i Vejle8.6.2026 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 8. juni markerer Solgaven i Vejle sit 50-års jubilæum med besøg af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Jubilæet fejres sammen med beboere, dagsgæster, medarbejdere og frivillige, som gennem fem årtier har været med til at gøre Solgaven til et særligt hjem for blinde og svagsynede ældre.
Bekymring for om valgsteder følger reglerne23.3.2026 12:59:54 CET | Pressemeddelelse
Dansk Blindesamfund er bekymret for, om alle valgsteder følger reglerne, der skal sikre, at blinde og svagsynede kan stemme i fortrolighed, når vi skal til stemmeurerne i morgen.
Valgplakater uddeler bøllebank til blinde10.3.2026 15:44:34 CET | Pressemeddelelse
Mange valgplakater hænger lavere end de påkrævede 2,3 meter over fortorvet. Blinde og svagsynede risikerer derfor at støde ind i valgplakater.
Årets vigtigste julemarked vender tilbage på Fuglsangcentret: Julehygge, unika håndværk og stærkt fællesskab26.11.2025 09:23:48 CET | Pressemeddelelse
Når Fuglsangcentret i Fredericia den 6. og 7. december igen slår dørene op til Årets Vigtigste Julemarked, bliver det med alt det, der sidste år gjorde arrangementet til en stor succes. Næsten 1.000 mennesker fra hele Sydøstjylland lagde vejen forbi i 2024 – og i år er der lagt op til mindst lige så stor succes med alt, der hører et julemarked til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

