Blev millionær på Braithwaites debutmål: ”Han er en kammerat!”

Et system med ni helgarderinger og fire sikre kampe gav søndag den helt store bonus i Tips for en mand fra Midtsjælland. Helt præcis vandt han 1.000.378 kroner på den enlige 13’er og tre 10’ere.
Og det kom bag på manden med vindersystemet.
”Jeg fik en besked på telefonen, hvor der stod: ’Tillykke, du har vundet!’, og så stod der et 1-tal, og så tre 0’er, og så et punktum, og så 378. Jeg lå og kiggede på telefonen, men jeg troede ikke på det. Jeg troede, at der var et eller andet galt,” fortæller den heldige tipper, som foretrækker at forblive anonym.
I sidste ende måtte han ringe til Danske Spil, før han endelig troede på sit eget held.
”Så ringede jeg til Danske Spil, og så fik jeg at vide, at jeg havde vundet en enlig 13’er. Plus det løse. Så sagde jeg ’mange tak’,” fortæller manden med et grin.
13’eren kom blandt andet i hus takket være et sikkert – og meget vovet - 2-tal i kamp nummer ni. Her havde manden fra Midtsjælland tippet imod tipskuponens største favorit, Athletic Bilbao, da holdet tog imod Espanyol, som havde danske Martin Braithwaite i startopstillingen i sin første kamp for klubben siden skiftet fra FC Barcelona.
Bilbao sad solidt på det meste af kampen, indtil Martin Braithwaite gjorde sin midtsjællandske landsmand en kæmpe tjeneste med kampens eneste kasse med bare syv minutter tilbage af kampen.
”Og så var det danskeren, der gjorde det! Jo, ham Braithwaite er jeg glad for lige i øjeblikket. Han er en kammerat!” udbryder den nyslåede millionær.
Samme sikre hver uge
Udover det sikre 2-tal i Espanyols kamp, så bød vinder-kuponen også på sikre 2-taller i kampene FC Midtjylland-AaB, Lyngby-Randers og Augsburg-Hertha.
Og det er nu ikke fordi, at tipperen havde særlig fidus til nogle af udeholdene.
”Nej, jeg har tidligere prøvet at spille på de hold, som er favoritter, men så vinder de ikke alligevel, så nu holder jeg bare de samme fire sikre hver uge: 2-taller i kamp nummer 3, 6, 9 og 12. Det har jeg gjort i hvert fald et år nu,” forklarer manden om sit millionær-system, som han ’med meget stor sandsynlighed’ kører videre med i næste uge.
I det hele taget kommer millionen ikke til at vende op og ned på tilværelsen på Midtsjælland.
”Nu skal der ryddes lidt op i økonomien. Jeg skylder en del på huset, så det er rart at kunne barbere lidt af toppen. Og vi har også lige fået lavet nye kloakker og en ny vej og sådan noget... og så kan det da også godt være, jeg får en todo-listen fra konen,” siger millionæren fra Midtsjælland.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
Danskerne kan vinde millioner hvis Vingegaard vinder gult igen4.7.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddsene siger én ting – hjertet noget andet. For selv om konkurrenten Tadej Pogacar er favorit på papiret, tror danskerne massivt på Vingegaard – og det kan give dem millioner i lommerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum