Blev du deprimeret af hormonel prævention? Så har du måske større risiko for fødselsdepression
22.5.2023 07:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Manglende evne til at føle glæde, nedtrykthed, træthed, manglende appetit. Det er nogle af de klassiske tegn på fødselsdepression. En ubehandlet fødselsdepression kan påvirke barnets udvikling, eller i allerværste fald føre til, at moderen tager sit eget liv.
Nu viser forskning fra Københavns Universitet, at man måske kan gribe nogle af dem, der er i stor risiko for at udvikle fødselsdepression, ved at se på, hvordan hormonel prævention har påvirket moderens psykiske helbred.
”Resultaterne fra studiet indikerer, at hvis kvinder udviklede en behandlingskrævende depression relativt kort tid efter, at de startede på hormonel prævention, så er der større risiko for, at de udvikler en fødselsdepression, sammenlignet med kvinder, der også har haft tidligere depression, men altså ikke i forbindelse med opstart på hormonel prævention,” siger Søren Vinther Larsen, der er førsteforfatter til det nye studie, læge og ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.
Sammenfaldet kan ifølge forskerne skyldes, at der er en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for de hormonpåvirkninger, de bliver udsat for, både ved brugen af hormonel prævention og ved graviditet og fødsel.
Det er den viden, der kan hjælpe jordemødre og læger til bedre at spotte en gruppe af kvinder, der er i større risiko for at få en fødselsdepression i fremtiden.
”Når kvinder starter på hormonel prævention, udsættes kroppen og hjernen for syntetiske kønshormoner og kroppens egen hormonproduktion dæmpes, hvilket nogle kvinder ser ud til at tåle dårligere end andre – for nogle kan det udvikle sig til en depression. I forbindelse med graviditet og fødsel sker der også drastiske udsving i kønshormonerne, og det menes at kunne bidrage til udvikling af nogle fødselsdepressioner,” siger Søren Vinther Larsen.
Hormonfølsomhed hos nogle kvinder
Forskerne har længe vidst, at der er større risiko for at udvikle fødselsdepressioner, hvis man tidligere i livet har haft en depression. Men det har ikke før været koblet til andre tidspunkter i livet, hvor der sker hormonelle forandringer i kroppen, som for eksempel ved brug af hormonel prævention.
”Vi ville gerne blive klogere på, om der findes en gruppe af kvinder, der er mere følsomme over for hormonforandringer på tværs af den fertile alder end andre. Og det tyder studiet altså på, at der gør,” siger Søren Vinther Larsen.
Studiet er et såkaldt registerstudie, hvor forskerne har undersøgt sundhedsdata fra omkring 200.000 førstegangsfødende. Studiet fanger kun de mest alvorlige tilfælde, hvor lægen har udskrevet medicinsk behandling for depression, eller hvor kvinden har været i kontakt med sygehusvæsenet pga. en depression.
Derfor kan resultaterne ikke nødvendigvis generaliseres til de mildere tilfælde, forklarer Søren Vinther Larsen.
”Det kunne være interessant, hvis vi kunne undersøge, om sammenfaldet også gør sig gældende for dem, der oplever psykiske bivirkninger, såsom nedtrykt humør, men ikke nødvendigvis får en depression på hormonel prævention. Så begynder vi nemlig at få viden, der har stor betydning i forhold til forebyggelse. Det kan hjælpe med at identificere de kvinder, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med graviditet og fødsel,” siger han.
Studiet ”Depression Associated With Hormonal Contraceptive Use as a Risk Indicator for Postpartum Depression” er udgivet i JAMA Psychiatry, og hele studiet kan læses her.
Om studietStudiet er et registerstudie, der omfatter næsten 200.000 førstegangsfødende, som forskerne har data på i perioden 1996 til 2017. De har historik på kvinderne fra de var 15 år eller yngre, hvilket gør det muligt at se på, om kvinderne har udviklet en depression tidligere i livet i forbindelse med start på hormonel prævention. Det har de sammenkoblet med, om kvinderne udviklede en fødselsdepression i forbindelse med deres første fødsel. Forskernes data omfatter hospitalsdiagnoser og udskrivning af receptpligtig medicin mod depression. Studiet er et såkaldt observationsstudie, der undersøger, om der findes en association mellem depressionerne, og kan altså ikke konkludere, om der er tale om en kausal sammenhæng.Studiet er lavet i samarbejde med professor og overlæge Øjvind Lidegaard og læge Anders Pretzmann Mikkelsen fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet samt klinisk forskningslektor adjungeret professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær fra Neurobiologisk Forskningsenhed og Region Hovedstadens Psykiatri. Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. |
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
