Blåmuslinger inspirerer til ny biobaseret læderlim
5.1.2021 13:05:01 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Hvordan kan det være, at fugt og vand kan få sko og andre læderprodukter til at gå op i limningen, mens blåmuslinger i saltvand uden videre klæber sig fast til sten og klipper, helt upåvirket af havets bølgeslag?
Blåmuslingens eminente klæbeevne er den primære inspirationskilde i et MUDP-projekt støttet af Miljøstyrelsen, hvor et bredt konsortium bestående af Dana Lim A/S, Angulus Sko, Søren Lund Møbler A/S, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut er gået sammen om at udvikle en effektiv biobaseret lim til læderindustrien.
- Opløsningsmidler eller solventer er stærkt sundhedsskadelige og derfor uønskede både i arbejdsmiljøet og miljøet generelt. Ved at udfase dem skaber vi derfor et bedre arbejdsmiljø for dem, der producerer og anvender solventbaserede lime. Samtidig vil producenter og leverandører være på forkant med en lovgivning, der løbende bliver skærpet, fortæller specialist i materialekemi Simon Frølich (ph.d.) fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet.
Muslingelim til operationssår
Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har ved at studere blåmuslinger tidligere kortlagt, hvad det er for kemiske håndtag, muslingerne drejer på for at fastgøre sig til våde overflader. Denne viden har ført til udviklingen af en ny limteknologi, der for eksempel påtænkes at blive brugt til at lukke sår efter operationer.
Blåmuslingernes effektive lim består af små elastiske tråde, og i enden af disse findes et såkaldt MFP-protein (mussel-foot protein), der får trådene til at hægte sig fast.
- En interessant egenskab ved muslingernes lim er desuden, at den kan hærde under vand og er selvreparerende. Det er egenskaber, som det er muligt at efterligne – og dermed skabe en lim med helt unikke evner, fortæller professor Henrik Birkedal fra Aarhus Universitet.
En hjælp til den grønne omstilling
Det er limproducenten Dana Lim, som sammen med specialisterne udvikler den nye lim, der skal målrettes blandt andet til møbler og fodtøj, hvor der ofte bruges læder. Hos Dana Lim glæder man sig over udsigten til en ny type lim med en grønnere profil:
- Bæredygtighed er højt på dagsordenen overalt, også hos producenter, der anvender lim i deres produkter. Derfor vil en ny biobaseret lim, der er mindst lige så effektiv som eksisterende solventbaserede lime, kunne yde et bidrag både til vores og vores kunders grønne omstilling, fortæller teknologichef Erik Andersen fra Dana Lim.
Ingen muslinger kommer til at lade livet
Den nye lim bliver fremstillet syntetisk. Det betyder med andre ord, at der ikke vil indgå blåmuslinger i limen. Til gengæld skal det kemiske råmateriale være biobaseret. Hvilken biomasse der skal indgå i limen, har specialisterne ikke lagt sig fast på, men i projektet laves der forsøg med blandt andet rejeskaller og alger.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektnavn
Substitution af solventbaserede lime
Projekttype
Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- Demonstrationsprogram (MUDP)
Tidsramme
Marts 2020 – februar 2022
Partnere
Dana Lim A/S
Dana Lim bidrager med viden om formulering af lim.
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet bidrager med viden om katekolteknologien og udvikling af limkomponenter.
Søren Lund Møbler A/S
Søren Lund Møbler A/S bidrager med viden om møbelproduktion.
ATC Footwear A/S (Angulus Sko)
ATC Footwear A/S bidrager med input og viden om krav til bæredygtig lim i skoproduktion.
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut bidrager med kemisk viden om formulering af bæredygtige limkomponenter.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Simon Frølich (ph.d.), Teknologisk Institut, Mail: sif@teknologisk.dk, Mobil: 7220 2128 og teknologichef Erik Andersen, Dana Lim A/S, Mail: ea@danalim.dk, Mobil: 2940 4127.
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
