Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Blæsevejr gør årets julemad rekordgrøn

Del
Når danskerne i aften sætter flæskesteg og juleand i ovnene i de danske hjem, så kan de glæde sig over, at blæsevejret gør julemaden klimavenlig

Det blæser så godt i dag, at rundt regnet hele Danmarks samlede elforbrug dækkes af strøm fra vindmøller, viser ny prognose. Så når juleanden og flæskestegen skal i ovnen, bliver den ganske klimavenlig.

Ifølge tallene fra Energinet vil produktionen af el fra vindmøllerne kunne dække op mod 100 pct. af Danmarks elforbrug juleaften, netop som vi står i køkkenet og braser og steger.

”Det bliver desværre ikke hvid jul i år, men det bliver en grøn og klimavenlig jul med hjælp fra vores vindmøller. Julemaden bliver helt sikkert tilberedt med kærlig hånd i aften, men den bliver også krydret med en god portion vedvarende energi fra de danske vindmøller,” siger Lars Chr. Lilleholt (V).

 Dette års klimavenlige andestegning ligger sig i slipstrømmen af den grønne omstilling generelt.  Nemlig at de vedvarende energikilder stod for godt 31 procent af vores samlede energiforbrug sidste år.

 Fakta

  • Elforbruget juleaften vil toppe før spisetid, hvor der er gang i komfurerne med ca. 5000 MW.
  • På det tidspunkt vil vindmøllerne ifølge prognoserne producere mellem 3700-3800 MW.
  • Gennemsnittet for vindproduktionen hele døgnet den 24. december ligger på mellem3400-3500 MW.
  • I 1996 lå andelen af vedvarende energi til vores elproduktion på 6 procent. Sidste år lå det tal på 60 procent, viser tal fra Energistyrelsen. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/estat2016.pdf

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

41723805http://kefm.dk

Souschef i pressetjenesten
Rasmus Bjørn
41729077
rasbj@efkm.dk

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye