
Black Friday blev til Black Week og slog rekord online
Coronakrisen fik danskerne til tasterne og Dankortet til at gløde. Det fremgår af friske tal for ordrer og omsætning i ugen, som DI Handel har indsamlet.

Black Friday blev i år til Black Week med tilbud i hele sidste uge. Dette bekræfter både DanDomain, PostNord og Nets, der tilsammen tegner billedet af det danske e-handelsmarkedet.
- Vi er glade for, at købelysten blandt danskerne er intakt på trods af corona. Det er vigtigt for detailhandlen, som har kurs mod den største vækst siden 2006, siger branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.
Nets oplyser, at de største webshops i Danmark har oplevet en samlet ordrestigning på 20 procent for hele ugen, mens stigningen hos DanDomains 6.000 webshops har været på 51 procent i forhold til 2019. PostNord kan også bekræfte, at det har været den største e-handelsweekend nogensinde.
Nets tal viser, at der har været stigninger hele ugen, på nær fredag. Det betyder dog ikke, at danskerne ikke shoppede om fredagen, for det gjorde de i dén grad. Fredagen var den travleste dag med over tre gange så mange online køb, som der var om mandagen. Sammenligner Nets hele Black Friday-ugen med sidste år, kan de se, at de største webshops har haft en samlet stigning i deres salg på 20 procent.
Hos DanDomain, som er Danmarks førende webshopudbyder med over 6.000 webshops, kan de også berette, at Black Friday er afløst af Black Week i år. Deres webshops har samlet set haft stigninger i både ordreantal og omsætning hver dag under hele Black Friday-ugen, og det kulminerede i weekenden med en tæt på fordobling af omsætningen i forhold til 2019. Samlet set er antallet af handler online steget med hele 51 procent, mens omsætningen er steget med 56 procent sammenlignet med sidste år.
- Det har været imponerende at se salgsudviklingen hen over ugen. Hver dag i løbet af ugen har out-performet samme dag sidste år og med et samlet omsætningsløft på 56 procent, på en i forvejen travlt og vigtigste uge online, er det, det største vi har oplevet, siger Anders Eiler, CSO hos DanDomain.
Også hos PostNord har man forberedt sig på det rekordhøje salg ved bl.a. at have ansat flere hænder, indkøbt flere biler og oprettet ekstraordinære udleveringssteder for at kunne følge med. Deres forventning er, at de skal sortere ekstremt mange pakker i aften, hvor der vil være et stort rykind af pakker fra Black Friday weekenden.
- Så gik Black Friday for alvor i gang, og i weekenden har vi hos PostNord haft tæt på 800.000 pakker gennem vores pakketerminaler. Der er tale om en rekordweekend – den største nogensinde! Hele sidste uge var dog tydeligvis Black Friday-uge, hvor vi havde en vækst på pakkemængderne på op mod 50 procent i forhold til de samme dage sidste år, siger Lene Reipuert, pakkechef i PostNord.
- Pakkerne fra Black Friday fortsætter dog med at strømme ind, og derfor forventer vi, at de kommende dage bliver endnu mere travle hos os. Vi har forberedt os grundigt, og med mere end 450 ekstra pakkebiler i gadebilledet sørger vi for, at alle pakker kommer frem. På trods af de rekordstore mængder vil langt de fleste pakker blive leveret til tiden, men der kan være enkelte, som er ekstra dage undervejs, siger Lene Reipuert, pakkechef i PostNord.
- Vi foretog i slutningen af oktober en rundspørge blandt danskerne, der viste, at 54 procent forventede, at rykke deres Black Friday-køb online. Vi er derfor ikke overraskede.
- Flere danskere har taget onlinehandel til sig, og især corona har sat fut i websalget. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder enten starter salg via digitale kanaler eller styrker dem, de har, så de er til stede, der hvor et stadigt stigende antal forbrugere er, siger branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør i DI Handel / Tlf. 2949 4649 / Mail: sdy@di.dk, Anders Eiler, Chief Sales Officer, DanDomain / Tlf. 6915 0040 / Mail: ace@dandomain.dk eller Kristian Rask, pressechef i Postnord / Tlf. 2178 3109 / Mail: kristian.rask@postnord.com
Billeder
Information om DI Handel
Følg pressemeddelelser fra DI Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Handel
DI Handel: Nordjyder vil bruge flest penge Black Friday25.11.2020 09:15:34 CET | Pressemeddelelse
Nordjyderne bruger flest penge på Black Friday, mænd bruger flere penge end kvinder, og de unge forventer at bruge færrest penge. Det er nogle af resultaterne fra en ny rundspørge blandt danskerne om deres forventninger til indkøb på Black Friday, som DI Handel har fået foretaget.
Ny undersøgelse: Fuld tryk på Black Friday trods Corona30.10.2020 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
Coronakrisen kommer ikke til at lægge en dæmper på danskernes købelyst på Black Friday. Det viser en ny undersøgelse fra DI Handel om danskernes forventninger til Black Friday i år. Tværtimod, i år forventes den store tilbudsdag at slå alle rekorder. 24 procent af forbrugerne siger i undersøgelsen, at de forventer at bruge flere penge sammenlignet med sidste år.
DI Handel: Vigtig håndsrækning til SMVers eksport og digitalisering8.10.2020 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af den samlede eksportpakke som regeringen og et flertal af folketingets partier netop har lanceret afsættes nu yderligere 35 mio. kr. til SMV:Digital, og det er en vigtig håndsrækning til danske virksomheder under coronakrisen, mener DI Handel.
DI Handel: Stor fremgang i virksomhedernes websalg4.9.2020 12:17:28 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheders e-handel fortsætter med at stige, og E-handel udgør nu 10 pct. af virksomhedernes samlede omsætning, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Særligt danske SMV’er er kommet med på ”e-handelsbølgen”. Andelen af SMV’er med e-handel har set den hidtil største fremgang på 6%-point. Det er godt for danske virksomheders konkurrencekraft, mener DI Handel.
DI: Stor efterspørgsel på støtte til e-handel21.9.2019 10:31:56 CEST | Pressemeddelelse
Danske SMVere har siden efteråret 2018 fået 36 mio. kr. i støtte til at få sat skub i blandt andet e-handel. Det er sket gennem programmet SMV:Digital, som regeringen startede sidste år for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med digitalisering. Næsten 400 virksomheder har allerede fået hjælp, og nu åbner en ny pulje, og ifølge DI viser den store efterspørgsel, at puljen rammer lige ned i SMV’ernes behov.
DI: 25 millioner kroner kan booste SMV'erne5.4.2019 09:03:58 CEST | Pressemeddelelse
De små og mellemstore virksomheder kan fra i dag få del i 25 millioner kroner til nye projekter om digitalisering og e-handel.