Blå Kors Danmark

Blå Kors uddeler julehjælp til ekstra mange trængte familier

Del

Takket være donationer fra private, fonde og virksomheder kan den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark i år uddele julehjælp til over 6.800 familier. Det er markant flere end sidste år.

Foto: Torben Ulrich Bøjstrup
Foto: Torben Ulrich Bøjstrup

Flere hjælpeorganisationer melder i år om rekordmange ansøgere om julehjælp på grund af de høje prisstigninger på dagligvarer og energikrise.

Blandt andet Blå Kors Danmark, som har modtaget over 12.000 ansøgninger om julehjælp fra økonomisk trængte familier.

Heldigvis har opbakningen til julehjælp også været stor. Det betyder, at det i år er muligt at uddele julehjælp til 6.878 familier som en hjælp til mad og gaver. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor knap 2.300 familier modtog julehjælp.

Det kan lade sig gøre takket være økonomisk støtte fra blandt andet statens julehjælpspulje samt donationer fra en række fonde som Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Hempel Fonden, Nordea-fonden, Ole Kirk's Fond, TrygFonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt dagligvarekæden Lidl og private bidrag.

"Det er glædeligt, at vi i år kan uddele julehjælp til tre gange så mange familier. Særligt i et år, hvor vi ved, hvordan mange kæmper med at få økonomien til at hænge sammen og må undvære helt basale ting i hverdagen", siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark, og sender en særlig hilsen:

"Vi vil gerne sige tusind tak til alle fonde, virksomheder og private, som har støttet vores julehjælp. Flere familier fortæller, at det har reddet deres jul."

Blå Kors Danmarks julehjælp uddeles til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor forælderen eller forældrene er på overførselsindkomst.

Størstedelen af familierne modtager julehjælpen i form af et gavekort på 500 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.

Derudover uddeles julehjælpen enkelte steder lokalt via et familienetværk. Helt ekstraordinært modtager nogle familier julehjælpen som en bankoverførsel.

Antallet af familier, som søger julehjælp, har været stigende de seneste år. I år har 3.400 flere familier søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark sammenlignet med 2021, hvor det var tilfældet for 8.668 familier.

Kontakter

Billeder

Foto: Torben Ulrich Bøjstrup
Foto: Torben Ulrich Bøjstrup
Download
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Snaremosevej 23F
7000 Fredericia

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

TUBA og Blå Kors: Alkohol er ødelæggende og har alvorlige konsekvenser for mange danske familier - Nick Hækkerup tager fejl, når han omtaler øllet som folkets sjæl13.1.2023 13:01:45 CET | Pressemeddelelse

Det er ansvarsløst at omtale danskernes alkoholforbrug som folkesjælen og tale om øllets positive værdi for livskvaliteten, når alkohol har så alvorlige konsekvenser for så mange mennesker i Danmark - også selvom Nick Hækkerup efterfølgende har forsøgt at moderere sine første udtalelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum