Blå Kors lancerer ny online genbrugsbutik

Mange danskere går på jagt efter tøj og ting på hylderne og stativerne i landets genbrugsbutikker.
Den indkøbsoplevelse skal man også have online. Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark lancerer man nu en ny webshop, Blå Kors Webshop, hvor man kan finde genbrugstøj, sko, tilbehør og et udvalg af pynteting til hjemmet.
Formålet er at give kunderne mulighed for at gå på genbrugsjagt, når det passer dem, fortæller Kirsten Marie Kragh, som er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug og projektleder for den nye webshop:
"Vi er rigtig glade for at åbne en ny, flot webshop. Man kan sammenligne det med en genbrugsbutik - bare online - hvor kunderne kan handle genbrug døgnet rundt. I vores fysiske butikker får vi mange flotte donationer indleveret. Nogle af dem samler vi i vores webshop, så endnu flere af vores kunder har mulighed for at gøre et godt køb".
For 10 år siden var Blå Kors blandt de første sociale hjælpeorganisationer, som satsede på onlinesalg af genbrugsvarer. Den nye webshop afløser Blå Kors' tidligere webshop, lidtsmartere.dk, og bliver en del af organisationens egen hjemmeside.
Overskud til at hjælpe flere udsatte børn og voksne
Blå Kors har i dag mere end 50 fysiske genbrugsbutikker på landsplan, som alle drives af frivillige. Det samme gælder den nye webshop, som har lager i Aalborg og styres af et hold af frivillige, der står for at udvælge, klargøre og afsende varerne i webshoppen.
Udviklingen af en ny webshop er ét blandt flere tiltag, som skal gøre genbrug endnu mere tilgængeligt og indsamle flere penge til organisationens sociale hjælpearbejde.
"Flere steder har vi succes med selvbetjeningsløsninger, og vi åbner løbende større butikker, som skal gøre det til en oplevelse for kunderne at handle genbrug. Vi vil gerne have solgt en masse genbrugsvarer, så vi kan hjælpe endnu flere børn og voksne godt videre i livet", siger Kirsten Marie Kragh.
Overskuddet fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne gennem blandt andet væresteder, botilbud, terapi til børn og unge, familienetværk og ferielejre.
Hos it-virksomheden Novicell i Aarhus, som står bag udviklingen af den nye webshop, håber man også, at webshoppen kan være med til både at øge salget og synligheden omkring Blå Kors' arbejde.
"Vi er glade for, at webshoppen nu er i luften og forhåbentlig kan generere endnu flere penge til hjælpearbejdet", siger Morten Longgaard Knudsen, som er Business Unit Director hos Novicell.
Kontakter
Kirsten Marie KraghFunktions- og områdeleder samt vurderingsekspert i Blå Kors Genbrug
Tlf:92 43 39 07kmk@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Links
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny leder af Barnets Blå Hus i Vejle28.3.2023 09:33:10 CEST | Pressemeddelelse
Bente Grauslund Kjeldsen er tiltrådt som ny leder af Barnets Blå Hus i Vejle, som hjælper børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug og deres forældre.
Genbrugsbutik fanget i venteposition efter voldsom eksplosion9.3.2023 09:54:22 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors har endnu ikke kunnet åbne sin genbrugsbutik i Humlebæk Centeret efter en voldsom eksplosion raserede butikken natten til den 22. feb.
Lokal genbrugsbutik er truet af lukning8.3.2023 09:37:33 CET | Pressemeddelelse
Mangel på frivillige presser genbrugsbutikken Cirkelines Æske, som sælger børnetøj og legetøj. Presset er så stort, at butikken risikerer at lukke, og et vigtigt familiearbejde mangler derved økonomisk støtte.
Genbrugsbutik fejrer fødselsdag med 50% på alt i butikken7.3.2023 11:17:39 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors' genbrugsbutik på Ankersgade i Aarhus fejrer 1-års fødselsdag fredag den 17. marts kl. 12-17 med kaffe og kage og 50% rabat på alt i butikken.
Frivillige skaber stjernestunder for børn i Herning28.2.2023 09:52:24 CET | Pressemeddelelse
Seks gange om året inviterer frivillige til sjove aktiviteter for børn i Herning med fokus på fællesskab. Tilbuddet hedder Stjernestunder og drives af Blå Kors Danmark. Et tilbud, som både børn og forældre er glade for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum