Blå Kors Danmark

Blå Kors Genbrug åbner pop-up butik i Hobro

Del
En mangeårig drøm om at slå dørene op til en pop-up butik på gågaden i Hobro går nu i opfyldelse for de frivillige i Blå Kors Genbrug, som glæder sig til at byde kunderne velkommen fredag den 10. juni og lørdag den 11. juni.
De frivillige i Blå Kors Genbrug i Hobro glæder sig til at åbne en midlertidig butik midt i byen.
De frivillige i Blå Kors Genbrug i Hobro glæder sig til at åbne en midlertidig butik midt i byen.

De frivillige i Blå Kors' genbrugsbutik på Skjellerupvej i Hobro her gennem flere år drømt om at lave en pop-up butik på gågaden i Hobro. De har flere gange været undervejs, men de seneste år med corona satte desværre en stopper for deres planer.

Nu bliver det endelig en realitet. Butikslokalet og åbningstiden er på plads. Butikken bliver at finde på Adelgade 24 og får to åbningsdage, som er fredag den 10. juni kl. 10-18 og lørdag den 11. juni kl. 10-14

Lisbeth Ovesen, som er medlem af ledergruppen i butikken, fortæller:

”Vi er i fuld gang med at samle gode og spændende genbrugsvarer til pop-up butikken. Vi sælger varer, som kan bruges af både store og små, og så vil man også kunne forvente at finde sager, som er mere sjældne at finde i en genbrugsbutik.”

De frivillige håber på et par festlige åbningsdage med mange glade kunder. De vil gøre deres til, at det bliver et par festlige dage, og der vil selvfølgelig være kaffe og te på kanden gennem hele dagen.

”Vi vil med pop-up butikken gerne gøre opmærksom på vores gode arbejde og vores store genbrugsbutik på Skjellerupvej. I butikken arbejder vi for at støtte en god sag, og det vil vi gerne, at mange flere bliver opmærksomme på. Vi håber også, det gør, at endnu flere får øje for muligheden for at blive frivillige og komme med i det gode sociale fællesskab, vi har i butikken"”, fortæller Lisbeth Ovesen.

De frivillige har allerede fået nøglerne til butikken og er i fuld gang med at fylde lokalet op med varer.

Al overskuddet fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe socialt udsatte børn, unge og voksne. 

Kontakter

Lisbeth Ovesen, tlf. 29 48 86 47 (hovednummer til Blå Kors Genbrug i Hobro)


Kirsten Nørlund, funktions- og områdeleder tlf.: 29 68 96 66

Billeder

De frivillige i Blå Kors Genbrug i Hobro glæder sig til at åbne en midlertidig butik midt i byen.
De frivillige i Blå Kors Genbrug i Hobro glæder sig til at åbne en midlertidig butik midt i byen.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye