Blå Kors Danmark holdt landsmøde efter travlt år

Behovet for sociale tilbud som væresteder, terapitilbud til børn og unge og botilbud til hjemløse og mennesker med misbrug er ikke blevet mindre.
Det var budskabet, da Blå Kors Danmark holdt landsmøde på Hotel Nyborg Strand med deltagelse af omkring 170 medlemmer, medarbejdere, frivillige og andre interesserede.
I 2022 hjalp den sociale og diakonale hjælpeorganisation 17.600 børn, unge og voksne gennem en lang række sociale tilbud. Det er rekordmange og vidner om, at der er et voksende behov for hjælp gennem tilbud i civilsamfundet, fortæller Dan Månsson, som er landsformand i Blå Kors Danmark.
"Der er mange opgaver, der venter på at blive løst. Vi er taknemmelige for at have muligheden for at gøre det. Blå Kors Danmark er en organisation med mere end 128 års erfaring. Vi har alle årene været omstillingsparate og tilpasset os det samfund, vi lever i, og de udfordringer, som folk møder. Lige fra misbrug til ensomhed og økonomisk trængsel," siger landsformand Dan Månsson.
Flere familienetværk
Et af de områder, der har oplevet ekstra stor vækst gennem de seneste år, er Familienetværket. I 2022 kom der 3.197 børn og voksne i Blå Kors’ familienetværk rundt i hele landet. Det er en vækst på 40 procent sammenlignet med året før.
I Familienetværket, som drives i partnerskab mellem lokale kirker og Blå Kors Danmark, kan udsatte familier blive en del af et godt og åbent fællesskab for børn og voksne. Her hjælper og støtter familierne hinanden, mens frivillige og ansatte også tilbyder forskellige former for hjælp og tilbud.
”I forbindelse med inflationskrisen, og før det coronakrisen, har vi oplevet, at antallet af familier, der lever i ensomme og udsatte positioner er steget. Samtidig er problemerne taget til i styrke. Og her oplever vi, at vi med vores familienetværkskoncept virkelig har ramt noget, som rigtig mange mennesker får glæde af at benytte,” siger generalsekretær Christian Bjerre.
Til landsmødet i Blå Kors Danmark blev der også afholdt generalforsamling og valg til hovedbestyrelsen. Her blev Dan Månsson og Frede Ruby Østergård genvalgt som hhv. formand og næstformand, mens Dina Siegumfeldt, Bjørn Baltzer Carlsen og Keld Markussen fik plads i bestyrelsen. Mette Lærke Bräuner blev valgt som suppleant.
Kontakter
Dan MånssonLandsformand i Blå Kors Danmark
Tlf:29 26 44 34dkm@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Indsats til unge hjemløse i Aarhus er reddet25.5.2023 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling i sidste øjeblik kan hjemløse og socialt udsatte unge fortsat få gratis mad, praktisk hjælp og omsorg fra Blå Kors' ungeindsats i Aarhus.
Birthe fejrer 45-års jubilæum i Blå Kors17.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er snart 45 år siden, at Birthe Boye Hansen blev ansat i Blå Kors Danmark. Hendes hjerte har alle årene banket for at gøre en forskel for de mennesker, som har det sværest i vores samfund.
Blå Kors slår dørene op til ny genbrugsbutik i Vejle15.5.2023 10:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. maj kl. 13 åbner Blå Kors en ny butik i Vedelsgade i Vejle med masser af flot genbrugstøj, sko, bøger og ting til hjemmet.
Frivillige inviterer til åbent hus i Blå Kors Genbrug i Herning12.5.2023 10:57:25 CEST | Pressemeddelelse
Kom med bag i kulissen og se, hvordan man driver en genbrugsbutik. Sådan lyder tilbuddet fra de frivillige i Blå Kors' genbrugsbutik i Herning, som holder åbent hus for alle interesserede.
Barnets Blå Hus i Aalborg fejrer 10-års fødselsdag2.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I snart 10 år har børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug fået gratis hjælp i Barnets Blå Hus i Aalborg. Det markeres med en fødselsdagsfest den 11. maj, hvor alle er velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum