Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Blå Kors Danmark fejrer 125-års jubilæum

Del
1. februar 2020 er det 125 år siden, at Blå Kors blev stiftet i Danmark. Selvom foreningens ypperste ønske i princippet er at være overflødig, skal jubilæet alligevel markeres og bruges til at sætte fokus på, at mange stadig ikke får hjælp mod misbrug.
Blå Kors hjælper mange socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Fotos: Jens Peter Engedal
Blå Kors hjælper mange socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Fotos: Jens Peter Engedal

Blå Kors Danmark blev stiftet i 1895 som en reaktion på den store sociale nød, som ramte mange danske familier på grund af alkoholmisbrug. Behovet var enormt, og Blå Kors voksede voldsomt i størrelse i de første 20-30 år.

Motivationen var at hjælpe mennesker med misbrug og deres familier. Til det blev afholdenhed både målet, sagen og til dels også midlet.

I dag er Blå Kors en social hjælpeorganisation, der hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

"Arbejdsområderne og metoderne har ændret sig en del igennem tiden, men Blå Kors' hjerteblod har altid været at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark - og det er det stadigvæk," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre og fortsætter:

"Alkoholmisbrug er stadig en væsentlig årsag til problemer i vores samfund. Derfor kæmper vi i Blå Kors for, at der afsættes mange flere ressourcer til at forebygge og til at hjælpe mennesker med misbrug og deres familier."

Fokus på børn og unge

I løbet af 2020 åbner Blå Kors endnu et børnestøttecenter, et hjemløsetilbud til unge hjemløse og har også endnu en håndfuld familienetværk for udsatte familier på vej.

"I de sidste år har vi haft fokus på at udvide hjælpearbejdet til børn og unge, der vokser op i socialt udsatte hjem - med særligt fokus på familier med alkohol- og stofmisbrug," fortæller Christian Bjerre.

Og det er der flere gode grunde til, forklarer generalsekretæren.

"Når vi har fokus på at hjælpe børn og unge, er det selvfølgelig særligt drevet af helt almindelig menneskelig omsorg, men det handler også om forebyggelse. Statistikker fortæller, at omkring en tredjedel af de børn, der vokser op i hjem med misbrug, selv udvikler et misbrug som voksne."

Et samfund uden socialt udsatte

Blå Kors Danmarks ypperste vision er et samfund uden misbrug og uden socialt udsatte - og dermed også et samfund, der ikke har brug for Blå Kors.

Men så længe den vision ikke er nået, arbejder Blå Kors fortsat for at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Jubilæumsåret vil blive markeret rundt i landet med flere små og større begivenheder.

De to største arrangementer bliver stiftelsesfesten i Vartov i København 1. februar
og landsmødet i Odense 16. maj.

Fakta om Blå Kors

  • 28 afdelinger med terapi for unge (TUBA)
  • 17 familienetværk 
  • 15 bo- og behandlingstilbud
  • 11 væresteder
  • 6-10 sommerlejre og to julelejre
  • 5 børnestøttecentre (snart 6)
  • 3 socialøkonomiske virksomheder
  • 1 telefonrådgivning
  • 1 alkoholrådgivningscenter

Blå Kors har 540 medarbejdere, 3.700 frivillige og 1.515 medlemmer.

Kontakter

Billeder

Blå Kors hjælper mange socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Fotos: Jens Peter Engedal
Blå Kors hjælper mange socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Fotos: Jens Peter Engedal
Download
Foto: Jens Peter Engedal
Foto: Jens Peter Engedal
Download
Foto: Jens Peter Engedal
Foto: Jens Peter Engedal
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Hvis der ønskes et længere eller kortere interview med generalsekretær Christian Bjerre i anledning af jubilæet, vil vi med glæde hjælpe med at arrangere det.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye