Blå Kors Danmark er vært for Nordisk Blå Kors-konference
25.5.2022 07:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Fra 31. maj til 1. juni er Blå Kors Danmark vært for Nordisk Blå Kors-konferencen 2022 i København. Til konferencen kommer Blå Kors-ledere fra de nordiske lande og Schweiz.
Blå Kors Danmark yder udelukkende social hjælp i Danmark, men er på ledelsesniveau en del af International Blue Cross og herunder også Nordic Blue Cross.
"Det er meget værdifuldt både for os og de andre lande at få inspiration til at lave nye tiltag og udveksle gensidige erfaringer. Det er Barnets Blå Hus et glimrende eksempel på," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Barnets Blå Hus er et støttetilbud til børn og familier fra hjem med alkoholmisbrug, som er opstået med inspiration fra Norge og Sverige. Der er i øjeblikket seks Barnets Blå Hus-afdelinger i Danmark, og det syvende er lige på trapperne.
En international stemme
Når Blå Kors Danmark er en del af International Blue Cross skyldes det også, at man gerne vil give støtte til lande, hvor organisationsarbejdet står mindre stærkt.
"I Blå Kors Danmark har vi både et højt organisatorisk og et højt fagligt niveau, som vi i en vis udstrækning også føler os forpligtet til at bruge til at inspirere og støtte Blå Kors-arbejdet i andre lande," siger Christian Bjerre og tilføjer:
"Det er vigtigt, at vi også internationalt har en stemme, der taler de udsattes sag og sætter fokus på forebyggelse og hjælp til mennesker med alkoholmisbrug og deres pårørende."
Når Schweiz også deltager i konferencen sammen med de nordiske lande, skyldes det, at det Internationale Blå Kors har hovedkontor i Schweiz.
Konferencen foregår i København 31. maj-1. juni 2022.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkSimon ThidemannKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:61 69 27 79sth@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
