Bitdefender

Bitdefender tilbyder ny overvågningstjeneste til virksomheder for at forhindre cyberangreb

Del
Den nye service er bemandet af et team af Bitdefenders dygtigste sikkerhedseksperter. Tjenesten hjælper virksomheder med at identificere risici, og den kommer med anbefalinger i forhold til forebyggelse og genopretning.

IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender har i dag præsenteret en ny service til virksomheder, der skal hjælpe med at håndtere IT-sikkerhed: Bitdefender GravityZone Managed Endpoint Detection and Response (MEDR) service. En gruppe af verdens dygtigste sikkerhedseksperter fra Bitdefender Labs bemander denne service, der overvåger virksomheders digitale miljøer med henblik på at opdage skjulte angreb og foreslå handlinger til forebyggelse og genopretning. Virksomhedens sikkerhedsafdeling bliver løbende underrettet om potentielle risici og farer.

Bitdefender MEDR overvåger aktivt for trusler på vegne af en virksomhed i modsætning til eksisterende løsninger, der bruger en passiv, automatisk metode til at opdage svagheder og angreb. Tjenesten tilbyder overvågning i forhold til trusler, automatiseret varsling samt analyse ved alarm. Dette sikrer virksomhederne avanceret beskyttelse, gennemsigtighed og bedre mulighed at undersøge og analysere angreb.

"At arbejde sammen med etablerede leverandører som Bitdefender, der ikke blot leverer teknologien, men som også har erfaring med at lave sikkerhedsoperationer, kan medvirke til at udvikle organisationers IT-beskyttelse. Det handler om at lukke sårbare åbninger såvel som at sørge for, at sikkerhedsafdelingen får gennemsigtighed og overblik, der er nødvendigt for at sikre moderne virksomheders IT-miljøer,” udtaler Eric Hanselman, Chief Analyst hos 451 Research. "Der er mange tendenser lige nu i forhold til beskyttelse af virksomheder, som man skal tage højde for. Antallet af trusler eksploderer, der er behov for kendskab til IT-sikkerhed på højt niveau, og der er behov for avancerede værktøjer kombineret med en omfattende mangel på kvalificeret sikkerhedspersonale, som kan betjene disse værktøjer. Det styrker IT-organisationernes daglige arbejde, når man kan drage fordel af de bedste sikkerhedseksperter fra Bitdefender til at hjælpe med overvågning og endpoint detection,” afslutter han.

Truslerne i dag er meget komplekse. Samtidig er der en akut mangel på færdigheder i IT-sikkerhed, som gør det vanskeligt for virksomhederne at tage de nye teknologier til sig. Bitdefender MEDR og Bitdefenders analytikere hjælper sikkerhedsafdelinger med at opdage, prioritere og reagere på trusler. Det interne sikkerhedshold i virksomheden arbejder sammen med Bitdefender for at sikre, at der er øjne på glasset døgnet rundt, alle ugens dage.

"Ligesom mange andre virksomheder er vi pressede i forhold til at finde kvalificerede IT-sikkerhedsfolk, der kan håndtere avancerede sikkerhedsværktøjer. Managed Endpoint Detection Services kan gøre forskellen mellem at komme i gang med at bruge EDR-teknologier eller vente på at finde en erfaren administrator," siger Kevin Schokora, direktør for infrastruktur og sikkerhed hos Great Expressions.

Overvågning og analyser af potentielle trusler giver overblik over mistænkelige begivenheder i konsollen til GravityZone Ultra. Virksomhedens IT-sikkerhedshold bliver hele tiden holdt ajour via proaktive meddelelser og rapporter om kritiske begivenheder, også om hændelserne er reelle trusler eller harmløse.

"Det er vigtigt at huske på, at MDR-tjenester ikke er en erstatning, men snarere en forbedring af traditionelle løsninger til overvågning af IT-sikkerheden," siger Harish Agastya, SVP for Enterprise Solutions hos Bitdefender. "Koblingen af sikkerhedsanalyser, underretninger, handlingsforslag samt indsigt i trusler sikrer alt sammen, at virksomhederne opnår det sikkerhedsniveau, der er nødvendig for at opdage og afbøde cybertrusler."

MEDR er baseret på Bitdefender GravityZone Ultra, som er branchens første løsning til endpoint-beskyttelse med én agent og én konsol, der kombinerer forebyggelse og forsvar med avanceret EDR. GravityZone Ultra opbevarer 90 dages aktivitet, som gør det muligt at undersøge og analysere historiske data for at vise tidligere indtrængen i virksomheden.

Nøgleord

Kontakter

Emil Ulrichsen, konsulent Frontpage


emil.ulrichsen@frontpage.dk


40 72 11 07

Vedhæftede filer

Information om Bitdefender

Bitdefender
Bitdefender



Bitdefender er en førende, global IT-sikkerhedsvirksomhed, der beskytter over 500 millioner systemer i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter samt indsigter i trusler til det smarte, forbundne hjem, mobilbrugere og moderne virksomheder samt deres netværk, enheder, datacentre og Cloud-infrastruktur. I dag er Bitdefender og Bitdefender Labs den foretrukne leverandør, eftersom Bitdefenders teknologi er indbygget i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører og rost af kunder. Bitdefender er IT-sikkerhedsfirmaet, du kan stole på.

www.bitdefender.com

 

Følg pressemeddelelser fra Bitdefender

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bitdefender

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye