Bispebjergs lyserøde forårsbebuder blomstrer igen

Flot ser det ud, når kirsebærtræernes blomster danner en lyserød tunnel ned gennem Bispebjerg kirkegård. Det får hvert år rigtig mange københavnere og andre nysgerrige til at valfarte til for selv at opleve det smukke syn.
Der er børnefamilier med barnevogne, ældre med stok og så er der de unge, der med deres smartphone i hånden forsøger at få det helt rigtige billede til de sociale medier.
Der skal være plads til alle og alle skal have en god oplevelse. Udover de førnævnte, og andre besøgende, så gælder det også de borgere, der som pårørende besøger kirkegården af helt andre årsager.
For at sikre en god oplevelse for alle besøgende opfordrer Københavns kommunes Teknik- og Miljøforvaltning til, at man følger den ensretning til og fra kirsebæralléen, som skilte guider til, når man træder ind på kirkegården. Samtidig opfordres besøgende til at benytte indgangen ved Frederiksborgvej 125.
”Vi glæder os hvert år til det store rykind, som kirsebærtræernes blomstring afstedkommer. I år vil der være en ensretning af vejen til og fra Kirsebæralléen, og på selve alléen kan man frit gå frem og tilbage. Erfaringer fra tidligere har nemlig vist, at en ensretning på dele af stierne kan være med til at give et bedre flow og en bedre oplevelse for de mange besøgende,” siger Jakob Tamsmark, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Husk hvor du er
Selvom det måske kan være svært at skjule glæden ved forårets komme og lægge bånd på sig selv, når man færdes ad kirsebæralleen, så skal man huske på, hvor man er.
Bispebjerg Kirkegård er, i sagens natur, en aktiv kirkegård. Derfor opfordres man til at udvise hensyn og være opmærksom på sine omgivelser. Det gælder særligt ved Søndre Kapel når det er højtidelighed, da kapellet ligger op ad Kirsebæralléen.
”Desværre har vi før oplevet, at besøgende ikke har vist tilstrækkeligt hensyn til dem, som er på kirkegården af helt andre årsager. Det kan være efterladte, som sørger over et afdødt familiemedlem, og de har altså førsteprioritet. De er der ikke for at glædes over blomstrende træer, men for at finde ro, og det skal der være plads til. Så vær opmærksom, når du besøger kirkegården og udvis den omtanke,” siger Jakob Tamsmark.
Herunder kan du se et kort over Bispebjerg kirkegård, som viser forløbet af ensretningen samt hvilke ind- og udgange, man bør benytte.
For mere information kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt på telefon 2327 8090.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Hovedstadsborgmestre: Vi skal finde fælles løsninger på stormflodssikring7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forundersøgelsen af en stormflodsplan for hovedstadsområdet er nu færdig og offentliggjort af Transportministeriet. Det sker efter to års samarbejde mellem staten, København, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommune og de store infrastrukturejere i hovedstadsområdet. Resultaterne viser, at der er behov for samlede løsninger for at sikre hovedstadsområdet mod fremtidens stormfloder.
Næste år kan københavnerne aflevere bleer til genanvendelse2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks første behandlingsløsning til bleaffald bliver en realitet i Storkøbenhavn. Københavns Kommune har sammen med Frederiksberg Kommune skrevet under på en aftale med den danske miljøvirksomhed Verdis A/S om at etablere et anlæg, der kan genanvende brugte bleer. Bleer der i dag bliver brændt som en del af restaffaldet.
Fire nye cykelgader på vej til Nørrebro - en af dem bliver rød8.4.2025 14:31:10 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan dele af Guldbergsgade, Stefansgade og Ravnsborggade/Ryesgade kaldes cykelgader, og som noget nyt kommer der rød asfalt på den ene.
Nu tages næste skridt mod et farvel til overnatningsforbud8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Teknik- og Miljøudvalg har nikket ja til, at forvaltningens udkast til et nyt ordensreglement for byens parker og grønne områder kan sendes i høring. Det nye ordensreglement gør blandt andet op med forbuddet mod overnatning i byens parker, hvilket hidtil har medført store udfordringer for byens hjemløse borgere. Kirkegårde og legepladser undtages dog fortsat.
Nu blomstrer kirsebæralleen igen på Bispebjerg Kirkegård4.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en sikker forårsbebuder, når kirsebæralleen på Bispebjerg Kirkegård springer ud. Igen i år forventes begivenheden at tiltrække mange besøgende, som vil opleve den smukke blomstring. Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer til, at besøgende udviser hensyn til hinanden og til kirkegårdens øvrige brugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum