Bioraffinering skal gøre landbruget grønnere
Både klimaet og miljøet får det bedre, når landmanden dyrker græs i stedet for korn. Forsøg på AU Foulum viser, at der er mindre tab af klimagasser til atmosfæren og mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, når kornafgrøder udskiftes med vedvarende græs. Græsdyrkningen kræver heller ikke anvendelse af pesticider og i modsætning til korndyrkning, så opbygger græsdyrkningen jordens muldlag.
Der er mange fordele ved græs, men hvad skal man så bruge al det græs til?
Grønt protein
Forskning på Aarhus Universitet i Foulum har tidligere vist, at protein udvundet fra grøn biomasse kan anvendes som proteinfoder til grise og fjerkræ. Hvis proteinet raffineres yderligere, kan det anvendes som fødevareingrediens. Herudover er der restprodukter, der kan anvendes til kvægfoder, bioenergi, og som grundlag for produktion af kemikalier og andre produkter.
Men før forskerne anbefaler bygning af bioraffineringsanlæg, er det nødvendigt at få mere viden om hvordan et bioraffineringsanlæg i fuld skala skal indrettes og hvilke omkostninger der knytter sig til produktionen.
Demonstrationsanlæg på AU Foulum
Hidtil har forskningen foregået i laboratorier og på et mindre eksperimentelt anlæg, men en række landbrugsvirksomheder og fonde bevilgede i 2018 penge til bygning af et bioraffineringsanlæg i demonstrationsskala på AU Foulum.
- Det nye anlæg vil gøre det muligt at arbejde med procesoptimering og teknologiintegration af bioraffineringsprocesser i industriel relevant skala, siger lektor Morten Ambye-Jensen fra Institut for Ingeniørvidenskab, som leder forskningen på området.
International opmærksomhed
Det ny anlæg er et led i at skabe mulighed for en mere grøn landbrugs- og fødevareproduktion. Aarhus Universitet etablerede i 2017 et Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) og centret holder i disse dage en international konference med ca. 250 deltagere på AU Foulum. Ved indvielsen af det nye anlæg udtrykte flere af konferencens således stor ros til etableringen af det nye anlæg.
Silke Boger fra EU-kommissionen pegede således på at der af mange årsager er et stort behov for at øge den europæiske produktion af planteprotein. EU er storimportør af sojaprotein, og importen anses ikke i alle tilfælde for at være bæredygtig. Herudover vil en øget dyrkning af proteinafgrøder som nævnt bidrage til en mere bæredygtig landbrugsdrift.
Ejnar Schultz fra Seges og Jesper Pagh fra DLG pegede begge på at det nye anlæg vil kunne opfylde både klima- og miljømål i landbruget. Samtidig er der en forventning om at produktion af græsprotein vil kunne blive et interessant fremtidigt forretningsområde for dansk landbrug.
Fakta om det nye bioraffineringsanlæg
Det nye anlæg har kostet ca. 15 mio. kr., og etableringen er muliggjort via tilskud fra fonde og virksomheder, herunder Arla, Danish Crown, DLG, DLF, GUDP, Region Midtjylland og Aarhus Universitet.
Det nye anlæg på vil kunne forarbejde 10 tons frisk biomasse i time. Anlægget skal bl.a. producere protein til fodringsforsøg med grise og fjerkræ.
Når proteinet er presset ud af græsset, kan presseresten anvendes til kvægfoder. Undersøgelser viser at køerne giver mere mælk, når de æder presseresten i forhold til upresset græs.
Restproduktet ”brunsaft” kan indgå i biogasproduktion eller anvendes som grundlag for produktion af forskellige højværdiprodukter.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger
Adjunkt Morten Ambye-Jensen, Institut for Ingeniørvidenskab. Mail: maj@eng.au.dk. Mobil: +4593508009
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.
Østgrønlændere har store mængder miljøgifte i kroppen: Får giften ind gennem maden19.3.2024 14:26:32 CET | Pressemeddelelse
Især de østgrønlændere, der spiser isbjørn, sæl og hval, har forhøjede niveauer af giftstoffer i blodet, viser ny forskning.
Hvad er værdien af arealbaserede naturindsatser?19.3.2024 12:55:58 CET | Pressemeddelelse
Dansk Naturindikator 2.0 skal give svaret i et nyt forskningsprojekt til gavn for lodsejere, virksomheder og kommuner.
Forskere slår alarm: Hvert år dør alt for mange marsvin i fiskernes garn7.3.2024 07:34:11 CET | Pressemeddelelse
For at holde den nuværende bestand af marsvin i de indre danske farvande stabil, må kun 24 marsvin dø i fiskernes net om året. Som det er nu, dør over 900 årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum