Biltema

Biltema vil fordoble antallet af varehuse i Danmark inden for seks år

Del

Detailgiganten Biltema tager nu første spadestik til Nordens største lagervirksomhed. Formålet er at sætte fut under væksten og nå ambitionen om at fordoble antallet af varehuse i Danmark i løbet af seks år.

Detailgiganten Biltema, der har 11 butikker i Danmark, sætter nu fut under væksten med et nyt kæmpelager. Målet er en fordobling i antallet af danske varehuse inden for seks år. Foto: PR.
Detailgiganten Biltema, der har 11 butikker i Danmark, sætter nu fut under væksten med et nyt kæmpelager. Målet er en fordobling i antallet af danske varehuse inden for seks år. Foto: PR.

Først på året generede Biltema Danmark det største overskud nogensinde, og nu sætter detailgiganten yderligere fut på væksten. To nye varehuse er allerede under opførelse i Danmark, men der er planer om endnu flere. Faktisk vil Biltema inden for seks år fordoble antallet af varehuse i Danmark.

– Vi har lige leveret det bedste resultat i Danmark nogensinde, så det er klart, at vi er glade, når vi kan se frem til dobbelt så mange varehuse i Danmark i de kommende år, fortæller Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Bygger Nordens største lagervirksomhed

Forberedelserne til ekspansionen er i fuld gang, og nu tages første spadestik til et nyt kæmpelager i Halmstad, hvorfra der skal sendes varer til alle varehuse i Skandinavien. Lageret forventes at stå færdigt i 2021, og med det bliver Biltema Logistics, der er Biltemas datterselskab, Nordens største lagervirksomhed.

– Det nye lager bliver 85.000 kvadratmeter, og med det vil vi samlet have et lagerområde på over 350.000 kvadratmeter. I byggeriet har vi sørget for at være så miljøvenlige som muligt, hvilket både ses i valg af byggemateriale og fremover kan det også ses i den måde, vi transporterer varer på, siger Bjarne Sandberg, administrerende direktør for Biltema Logistics.

Godt nyt for kunderne

Ifølge Jacob Borring Møller er ekspansionsplanerne – der begynder med det nye lager – godt nyt for prisbevidste danskere.

– Vores vision er, at alle skal have råd til ordentligt udstyr til boligen og fritidsaktiviteter – uden at gå på kompromis med kvaliteten. De seneste års fremgang tyder på, at danskerne kan lide det koncept, og derfor er vi glade for at kunne udbrede det yderligere i landet. Dertil er det jo helt essentielt, at vores centrallager også i fremtiden kan præstere superskarpe leveringer.

Ifølge direktøren ligger det endnu ikke fast, hvor de nye varehuse skal placeres, men han oplyser, at byggeriet af de to førstkommende i Roskilde og Hjørring forventes at stå færdigt i henholdsvis efteråret 2019 og foråret 2020.

Nøgleord

Kontakter

Jacob Møller
Direktør, Biltema Danmark A/S
(+45) 50 90 01 04
jacob.moller@biltema.com

Billeder

Detailgiganten Biltema, der har 11 butikker i Danmark, sætter nu fut under væksten med et nyt kæmpelager. Målet er en fordobling i antallet af danske varehuse inden for seks år. Foto: PR.
Detailgiganten Biltema, der har 11 butikker i Danmark, sætter nu fut under væksten med et nyt kæmpelager. Målet er en fordobling i antallet af danske varehuse inden for seks år. Foto: PR.
Download
Ifølge Jacob Møller, der er direktør i Biltema Danmark, er det endnu ikke fastlagt, hvor alle de nye varehuse skal ligge, men han oplyser, at byggeriet af de to førstkommende i Roskilde og Hjørring er i gang. Foto: PR.

Med det nye lager i Halmstad vil Biltema have et lagerområde på over 350.000 kvadratmeter. I byggeprocessen har miljøet været en vigtig faktor, fortæller Bjarne Sandberg, der er administrerende direktør for Biltema Logistics, som er Biltemas datterselskab. Foto: PR

Information om Biltema

Biltema
Biltema
Stenbukken 21
9200 Aalborg SV

(+45) 70 80 77 70http://biltema.dk

Biltema er med 140 varehuse en af Nordens største kæder af detailforretninger. Biltemas sortiment udvikles hele tiden, og i dag findes mere end 19.000 produkter inden for kategorierne bil og motorcykel, båd, fritid, hjem, kontor og teknik, byggeri, bilpleje og værktøj. Læs mere på biltema.dk

Følg pressemeddelelser fra Biltema

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Biltema