Biltema

Biltema åbner gigantvarehus i Hjørring den 3. oktober

Del

Lørdag den 3. oktober åbner Biltema i Hjørring. Varehuset, der har fået stor lokal opbakning, bliver det næststørste i Danmark, og miljøhensyn er tænkt ind alle byggeriets aspekter.

Det nye varehus i Hjørring har fået stor lokal opbakning, og med hele 6800 kvadratmeter bliver det Danmarks næststørste Biltema. Foto: PR.
Det nye varehus i Hjørring har fået stor lokal opbakning, og med hele 6800 kvadratmeter bliver det Danmarks næststørste Biltema. Foto: PR.

Byggeriet af Biltema i Hjørring blev indledt i starten af året, og lørdag den 3. oktober slår det nye varehus dørene op for første gang. Med et areal på 6800 kvadratmeter bliver det landets næststørste Biltema.

– Vi har længe sigtet efter at kunne åbne Biltema i Hjørring, så det er virkelig dejligt, at det nu lykkes, endda med en rigtig fin lokation tæt på motorvejen. Med det nye varehus skaber vi lokale arbejdspladser, og det kommer til at bringe flere handlende til byen, siger Per Normann, der er varehuschef i den nye Biltema i Hjørring.

Den lokale forankring er stor hos Per Normann, der er født og opvokset i Brønderslev og bosat i Tårs, og som har masser af erfaring med detailbranchen – de seneste 15 år som souschef i Biltema i Aalborg. Og allerede inden åbningen har den nye varehuschef oplevet stor opbakning fra mange i Hjørring og omegn.

– Jeg har talt med rigtig mange i området, og folk glæder sig virkelig, til vi åbner. Det er skønt at opleve, og jeg ser i den grad frem til at give vendelboerne nogle gode oplevelser og en rigtig god service i varehuset, siger Per Normann.

Bæredygtigt byggeri

Biltemas varehus i Hjørring er det hidtil mest ambitiøse med hensyn til klima og bæredygtighed. For at mindske varmedannelsen er den nye bygning beklædt med hvidt tagpap. Intelligent styring begrænser varme- og energiforbruget, og der er tidsstyret LED-belysning overalt. Strømmen leveres delvist af et 300 kvadratmeter stort solcelleanlæg på taget, mens bygningen opvarmes af et 200 kW jordvarmeanlæg.

– Vi stiller store krav til bæredygtighed, og såvel i byggefasen som efterfølgende, hvor varehuset er i brug, er miljøhensyn tænkt ind i alle aspekter. Det er vigtigt, at vi sætter så lille et aftryk på klimaet som overhovedet muligt, og det efterlever vi med det nye varehus, siger Per Normann.

Den nye Biltema kommer til at beskæftige 29 medarbejdere på Frederikshavnsvej 260 i Hjørring. Borgmester Arne Boelt indvier det nye varehus lørdag den 3. oktober klokken 8.00.

Nøgleord

Kontakter

Per Normann
Varehuschef, Biltema Hjørring
(+45) 22 33 17 95
sales.aalborg@biltema.com

Billeder

Det nye varehus i Hjørring har fået stor lokal opbakning, og med hele 6800 kvadratmeter bliver det Danmarks næststørste Biltema. Foto: PR.
Det nye varehus i Hjørring har fået stor lokal opbakning, og med hele 6800 kvadratmeter bliver det Danmarks næststørste Biltema. Foto: PR.
Download
Lørdag den 3. oktober åbner Biltema i Hjørring med Per Normann (til venstre) som butikschef og Anders Kristiansen (til højre) som souschef. Foto: PR.
Lørdag den 3. oktober åbner Biltema i Hjørring med Per Normann (til venstre) som butikschef og Anders Kristiansen (til højre) som souschef. Foto: PR.
Download

Information om Biltema

Biltema
Biltema
Stenbukken 21
9200 Aalborg SV

(+45) 70 80 77 70http://biltema.dk

Biltema er en af Nordens største kæder af detailforretninger med 150 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Biltemas sortiment udvikles hele tiden, og omfatter i dag 20.000 produkter inden for kategorierne bil og motorcykel, båd, fritid, hjem, kontor og teknik, byggeri, bilpleje og værktøj. Læs mere på biltema.dk

Følg pressemeddelelser fra Biltema

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Biltema

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum