Bilskadernes himmelflugt kun bremset lidt af corona
På grund af coronaen og den delvise nedlukning af Danmark er der i perioder færre biler på vejene og også færre skader på bilerne.
De færre skader kan man se i Autotakssystemet, der bruges i forbindelse med alle de skader, vi danskere anmelder til vores forsikringsselskaber og får repareret på et autoværksted.
- I april og maj lå antallet af skader 13-14 pct. under niveauet årene forinden. Dermed blev udviklingen over en årrække med stadig flere autoskader bremset lidt ned i 2020, siger analysechef Andreas Østergaard Nielsen fra Forsikring & Pension, der står bag Autotakssystemet.
Han henviser til udviklingen i bilskader. I 2019 blev der sat rekord med 368.000 bilskader. Det er over 1.000 skader om dagen. På årsbasis koster det over 4,2 mia. kr. i reparationsudgifter på autoværkstederne.
Men i april og maj måned sidste år arbejdede mange hjemmefra på grund af corona-restriktioner, og der var begrænsninger i kontakten med andre. Det gav mindre trafik på vejene - og færre skader.
- Coronaen satte i de to måneder en bremse på en årelang udvikling med flere og flere skader på bilerne. Men ret hurtigt – i løbet af juni og juli - var antallet af skader tilbage på niveau med udviklingen i de tidligere år. På den måde betød nedlukningen kun et lille og midlertidigt fald i antallet af skader på biler, siger Andreas Østergaard Nielsen.
- Omkring årsskiftet og begyndelse af året kan vi se det samme mønster. I januar måned 2021 var der 28.000 skader. Og det er et fald på 12 pct. sammenlignet med de forrige år, men det er formentlig igen kun kortvarigt, indtil vi kan lukke landet op, siger han.
Flere biler – flere småskader
I en lang årrække har der været en tendens til, at der anmeldes skader på flere og flere person- og varebiler hvert år. Det skyldes blandt andet, at bilparken vokser. Der er simpelthen kommet flere biler på vejene, der kan få skader - og lave skader på andre. I dag er der således 3 mio. indregistrerede person- og varebiler i Danmark. Det er en halv mio. flere end i 2007.
Danskerne bruger i høj grad deres bilforsikring, når der er skader. De knap 1.000 skader om dagen, der anmeldes, er i høj grad småskader. Mere end hver anden skade koster mindre end 10.000 kr. at reparere.
92 pct. af skaderne opstår i forbindelse med påkørsler. Der er både tale om eneuheld og biler, der støder sammen. Resten af skaderne opstår i forbindelse med tyveri og parkeringsskader.
Fald i antal skader i april og maj 2020 var kortvarigt
For at se dette indhold fra www.forsikringogpension.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Udviklingen i antal skader 2004 – 2020
For at se dette indhold fra www.forsikringogpension.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen kjær Thomsen - 41 91 91 03 - jkt@forsikringogpension.dk
Billeder
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere kan nu samle deres pensioner25.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har mere end én pensionsopsparing. Nogle bevidst - andre ikke. Men nu bliver det nemmere at samle sine pensioner.
F&P roser øget tempo i kystsikring24.10.2025 13:42:14 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
F&P: Regeringen og Konservative har indgået en finanslov i klimasikringens tegn23.10.2025 13:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om finansloven for 2026 giver regeringen og Konservative et vigtigt og tiltrængt løft til klimatilpasningen af Danmark, hvor der er akut behov for flere investeringer, hvis Danmark skal stå rustet til det vilde vejr. Forsikring & Pension (F&P) glæder sig over aftalen og det markante klimasikringsaftryk, som Konservative i høj grad har sat på finansloven.
F&P: Stærk åbningstale fokuserer på at værne om tilliden og fællesskabet i vores samfund7.10.2025 13:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale sætter Statsminister Mette Frederiksen (S) fingeren på flere vigtige politikområder, herunder den fortsatte grønne omstilling, klimatilpasning, styrkelse af sundhedsområdet og en stærk konkurrencekraft. Men lige så vigtigt betoner hun vigtigheden af tillid og fællesskab i vores samfund, mener F&P’s adm. direktør.
Droner i luften – hvordan er du dækket, hvis uheldet er ude?5.10.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med øget droneaktivitet over Danmark opstår naturligt spørgsmålet: Hvad hvis de styrter ned og rammer ting eller mennesker – er man så dækket af sin forsikring? Ja – i udgangspunktet, lyder svaret fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

