Bilskader er faldet med 30% efter nedlukningen af Danmark: Codan opfordrer til at få justeret bilforsikringen
9.4.2020 13:30:00 CEST | Codan Forsikring | Pressemeddelelse

Som led i en række tiltag for at understøtte samfundet i en krisetid kommer Codan, Danmarks tredjestørste forsikringsselskab, nu med en opfordring til forsikringskunder om at få tjekket deres bilforsikring, da det kan hjælpe en presset økonomi.
Hos bilejere, der eksempelvis er hjemsendt, gået ned i arbejdstid eller arbejder hjemmefra som følge af coronavirus, kan kørselsbehovet have ændret sig markant, og derfor kan dækningen og dermed prisen formentlig justeres for mange kunder.
For Codans kunder betyder en markant ændring, at det samlede kørselsbehov for hele året er steget eller faldet med over 5.000 kilometer. Hvis det er tilfældet, vil prisen typisk kunne justeres med op til 10%.
Samtidig har kunder i Codan også mulighed for at gå fra årlig til månedlig betaling af bilforsikringen.
”Vi ser lige nu på, hvordan vi bedst kan hjælpe kunder gennem coronakrisen. Det at få justeret bilforsikringen eller ændret betalingsformen kan for de familier, som står i en svær situation, måske medvirke til at give lidt luft i privatøkonomien,” siger Christian Baltzer, CEO i Codan Danmark.
”Hos mange af vores kunder står bilerne parkeret, mens andre måske kører mere, fordi de i øjeblikket har fravalgt offentlig transport for at mindske smittespredelsen. I begge scenarioer kan forsikringskunder have betalt en pris på baggrund af et behov, som ikke modsvarer virkeligheden lige nu. Forandrer verden sig, forandrer behovet for forsikringer sig også, og derfor opfordrer vi kunder til at kontakte deres forsikringsselskaber for at få gennemgået deres dækning,” siger han.
En opgørelse fra Codan viser, at antallet af bilskader er faldet med 25-30% siden 10. marts, hvor regeringen officielt opfordrede til at begrænse transportaktiviteter og arbejde hjemmefra.
I samme periode er trafikken på landets store veje faldet med op til 40%, viser trafikmålinger fra Vejdirektoratet.
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Danskerne ved, at de er svære at se i mørket - alligevel dropper hver tredje refleksen22.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten tre ud af fire danskere har svært ved at se cyklister og fodgængere uden refleks eller synligt tøj. Alligevel bruger mere end hver tredje dansker sjældent eller aldrig selv refleks, når mørket falder på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden.
Livsfarligt: Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket21.10.2026 13:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket19.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Danskerne får stjålet færre cykler, men tyvene går efter de dyreste24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet med knap ni pct. fra 2023 til 2025. Og selvom færre danskere får stjålet deres cykler, er regningen vokset. Codans gennemsnitlige erstatning er steget med 11,4 pct. i samme periode.
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomheder oplever et mere komplekst trusselbillede end tidligere20.7.2026 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
De danske virksomheder navigerer i et stadig mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Især cybertrusler giver dem hovedpine, og de er ikke optimistiske omkring fremtiden, viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

