Billund Vand og GEV er Billund Kommunes første ”Vilde virksomheder”
5.7.2021 12:17:24 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Som de første virksomheder i Billund Kommune har Billund Vand & Energi og GEV modtaget et informationsskilt fra Billund Kommune, der fortæller, at virksomhederne har givet plads til mere natur på deres grønne arealer.
”I Billund Vand & Energi har vi valgt at lade nogle af vores grønne arealer stå uklippet, og vi ser allerede nu meget mere liv på arealerne,” fortæller Randi Hovgård Nielsen, der er Kunde- og Økonomichef i Billund Vand & Energi og fortsætter:
”Skiltet er med til at vise, at det er noget vi aktivt har valgt, og at det ikke er sløseri, når vi ikke klipper vores grønne arealer. Vi gør det, fordi vi ønsker mere vild natur i Danmark og i Billund Kommune.”
Vild natur er ikke en falliterklæring
Mange haveejere og virksomhedsejere oplever, at højt græs og ”ukrudt” i forhaven bliver set som et udtrykt for, at man har opgivet at passe området på grund af manglende overskud i hverdagen eller økonomi. Derfor kan både private og virksomheder nu få et flot skilt, som kan sættes op på grunden og dermed fortælle forbipasserende og naboer, at der er en mening med vildskaben.
Vilde rabatter og vilde byrum
Gennem flere år har Billund Kommune udnævnt udvalgte vejkanter til ”Vilde Rabatter” og skåret ned på de hyppige græsslåninger. Der er også initiativer på vej for at gøre byens grønne områder lidt vildere og rigere på blomster, smådyr og oplevelser, hvilket bl.a. snart kan opleves på Ribersvej i Grindsted. Kommunens indsats bliver nu suppleret med initiativer fra virksomheder og private haveejere.
”Vi oplever en stigende interesse blandt virksomheder som f.eks. Billund Vand & Energi og GEV, der gerne vil give plads til mere vild natur i deres nære omgivelser,” udtaler Per Nyhus formand for Teknik- og Miljøudvalget i Billund Kommune.
Også blandt boligforeninger og haveejere er der vist interesse for at byde naturen velkommen indenfor hækken.
”Vi hilser frivillige initiativer velkommen og lægger vægt på, at udviklingen mod mere vild natur i byerne sker gennem dialog og samarbejde med kommunens borgere og virksomheder,” understreger Per Nyhus.
Giver du selv plads til vilde blomster og smådyr i din have, kan du også få et gratis skilt fra Billund Kommune, som allerede nu kan afhentes i receptionen på rådhuset, Jorden Rundt 1 i Grindsted.
FAKTA
Virksomheder, der gerne vil være en del af Billund Kommunes ”Vilde Virksomheder”, kan kontakte kommunen på natur@billund.dk.
Besøg www.billund/bynatur og www.billund/vildevirksomheder og få inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe naturen, der hvor du bor eller arbejder.
Billund Vand & Energi fortæller mere om deres vilde arealer på Billund Kommunes Facebookside.
Kontakter
Lasse Pedersen
Anne-Vibe JensenNaturmedarbejderTrafik, Park & Natur, Billund Kommune
Tlf:79 72 71 63Tlf:41 72 14 48avrj@billund.dkBilleder



Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
