Billund Lufthavn sprænger passagerrekord for april

Den første måned af sommerfartplanen er gået, og der er gået 345.396 passagerer igennem terminalen, hvilket svarer til en vækst på intet mindre end 8,6 procent sammenlignet med april sidste år.
Påskeferien blev sommerfartplanens første test, og aktiviteten var høj i Billund Lufthavn. De rejsende søgte mod sol og storby. Særligt var storbydestinationerne til blandt andet Bruxelles, Manchester og London populære. Andre søgte mod varmere himmelstrøg til for eksempel Malaga eller Tenerife. Der er meget, der tyder på en god rejsesommer.
– Væksten i april vidner om, at der stadig er et stort rejsebehov, og alt tyder på, at det kommer til at fortsætte i løbet af sommeren. Charterbureauerne spår høj aktivitet, og belægningsgraderne på flyene er virkelig gode, der er meget, der tyder på, at vi får en god sommer i Billund Lufthavn, fastslår Jan Hessellund.
Rutenyheder er kommet godt i luften
I april åbnede Austrian Airlines deres direkte rute til Wien, som betyder, at Lufthansa Group nu giver adgang til alle deres fem netværkslufthavne fra Billund Lufthavn – Frankfurt, München, Zürich, Bruxelles og Wien, hvor både Austrian Airlines og Brussels Airlines er kommet godt fra start. Det samme gælder for ruten til Kangerlussuaq med Air Greenland, som fløj sin første tur nordpå den 26. marts.
Ryanair åbnede den 27. marts ruterne til Berlin og Alghero, mens ruten til Valencia åbner den 3. maj, som er en oplagt sommerdestination. Spies har netop annonceret, at de fra den 25. juni flyver til Lesbos fra Billund Lufthavn.
– Sommerruterne er i den grad kommet godt fra start i Billund Lufthavn, og rutenyhederne er ligeledes kommet godt fra land. Nu ser vi frem til endnu en åbning fra Ryanair, der helt sikkert også får succes med deres rute til Valencia. Ligeledes glæder vi os også til, at Spies udvider deres charterudbud til den skønne græske destination Lesbos, forklarer Jan Hessellund.
Lyspunkter på luftfragten i Billund Lufthavn
På luftfragtssiden blev der fragtet 5.727 tons via Billund Lufthavn. Det svarer til en nedgang på 17,8 procent sammenlignet med sidste år. Fragtmarkedet oplever i øjeblikket nedgang, men i Billund Lufthavn fastholder man fokusset på lyspunkterne.
– Sidste år havde vi nogle store specialforsendelser i lufthavnen, og når markedet generelt oplever nedgang, så giver nedgangen i Billund Lufthavn fin mening. Men vi ser lyst på de aktiviteter, vi har. Maersk Air Cargo er trods tallene kommet rigtig godt i gang og fører nye kunder og nyt gods til lufthavnen, som vi ikke har haft før, afslutter Jan Hessellund.
Faktaboks:
Nye påbegyndte ruter:
- Brussels Airlines til Bruxelles, som flyver alle dage undtagen lørdag.
- Air Greenland til Kangerlussuaq, som flyver hver onsdag.
- Austrian Airlines til Wien, som flyver tirsdag, torsdag og lørdag.
- Ryanair:
- Til Alghero, mandag og fredag.
- Til Berlin, mandag, torsdag, lørdag og søndag.
Kommende nye ruter:
- Ryanair til Valencia fra d. 3. maj, som flyver onsdag og søndag.
- Play til Keflavik fra d. 15. juni, som flyver torsdag og søndag.
- Spies til Lesbos fra d. 25. juni, som flyver hver søndag indtil slutningen af juli.
Læs mere om Lesbos og book her: https://www.spies.dk/graekenland/lesbos.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Links
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Wizz Air markerer 10 års jubilæum i Billund Lufthavn med markant kapacitetsløft19.6.2025 09:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Siden første afgang 19. juni 2015 har selskabet udviklet sig til en væsentlig aktør i lufthavnens netværk – med tæt på 2 millioner passagerer transporteret til og fra det vestdanske trafikknudepunkt.
Nye ruter og flere afgange fra Billund Lufthavn i de kommende uger2.6.2025 10:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren byder på nye rejsemuligheder – og et par danske favoritter er med på listen
Fremgang i årsresultat for Billund Lufthavn26.5.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn når målsætning om overskud i 2024 og styrker fundamentet for fremtidig vækst
Fortsat masser af fly fra Billund Lufthavn1.5.2025 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes feriefavoritter og Europas store lufthavne hitter – flere flyselskaber udvider mulighederne for rejsende fra Vestdanmark.
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum