Billund Lufthavn sætter punktum for 2019 med manér

Trafikken i vinterfartplanen går godt i Billund Lufthavn, og det gælder også for den glade julemåned. I december er der fløjet 225.860passagerer igennem Billund Lufthavn, og det er på trods af, at der næsten ikke er nogle rejsende juleaftensdag, 1. juledag og nytårsdag.
Der er omkring 12 procent flere passagerer i feriesegmentet i december 2019 end samme måned sidste år, der drager til eksotiske rejsemål i julen. Men der er endnu flere passagerer, der rejser inden for Europa på venne- eller familiebesøg. De regionale ruter er vækstet med omkring 30 procent.
– Vi har nogle travle dage op til jul og op til nytår. Vi har eksempelvis 30 procent flere passagerer mellem torsdag den 19. og mandag den 23. december sammenlignet med torsdag til mandag i resten af december, og de fleste af dem rejser inden for Europa, siger Jan Hessellund administrerende direktør Billund Lufthavn og fortsætter:
– London er det mest populære rejsemål i julen, men Gran Canaria, Oslo, Færøerne og Berlin er også meget populære. Derudover har vi også budt velkommen til Laudamotion, som har fået en rigtig god start i december med deres nyopstartede afgange til Wien, som kommer i tillæg til Wizzairs to ugentlige flyvninger.
Tilbageblik på vækstsucces i 2019
Det er svært at snakke udenom passagertallet, når man tager et tilbageblik på 2019 i Billund Lufthavn. Der kom 3.718.875 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket svarer til en vækst på 6,1 procent sammenlignet med passagertallet i 2018. Samtidig betyder det også, at lufthavnen for 10. år i træk slår sine egne passagerrekorder og endnu engang når nye flyvehøjder.
– 2019 har været et fremragende år, hvor vi har fået 16 rutenyheder og udvidet kapaciteten på eksisterende ruter. Men flyene skal jo fyldes med passagerer, før det bliver en endegyldig succes, og det må jeg sige, at det er blevet. Der har været mange solgte sæder på de nye ruter og ikke mindst på de nye selskaber, der komplementerer de selskaber, der allerede flyver på ruten, fortæller Jan Hessellund.
Ryanair har bl.a. åbnet med en rute til Manchester sideløbende med, at Sun-Air fløj den i forvejen. Derudover har en konkurs i 2018 heller ikke påvirket passagervæksten i lufthavnen.
– Ryanair har bl.a. åbnet en rute til Manchester, som taler til helt andre passagerer end dem, som Sun-Air sigter mod. Så de komplementerer hinanden godt. Derudover er vi også stolte af, at Primera Airs konkurs i 2018 ikke har påvirket væksten. Det har den ikke gjort, fordi Norwegian så et godt marked og med stor succes valgte at dække en stor del af tabet fra Primera Air, lyder det fra Jan Hessellund.
Fragten går i plus for året
Fragtmarkedet i Europa bløder i øjeblikket, så når der til trods for krise i markedet alligevel bliver fragtet 74.064 tons gods i hele 2019 igennem Billund Lufthavn, en vækststigning på 1,2 procent i 2019 kontra 2018, så er der stolthed at spore på cargosiden i Billund Lufthavn.
– Vi ligger midt i Danmarks fabrik, og der er et stort potentiale for at udvikle vores fragtdel endnu mere. Vi slutter hele året af med vækst, hvilket vi er meget stolte af, men vi slutter også december af på bedst mulige måde. Her har vi haft en vækststigning på 5,2 procent mere gods, der er fragtet igennem lufthavnen i december 2019, end der gjorde i december 2018, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Jesper KlausholmMarketingchef
Tlf:27157628JKM@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye destinationer og travl aktivitet i Billund Lufthavn3.11.2025 14:48:14 CET | Pressemeddelelse
Nye ruter og flere afgange indleder vinterfartplanen fra Billund Lufthavn
Efterår i luften: Rejselysten går begge veje1.10.2025 15:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.
Norwegian åbner 10 nye ruter fra Billund Lufthavn1.10.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende flyselskab Norwegian udvider massivt i Billund Lufthavn. Fra foråret 2026 går selskabet fra 5 til 15 direkte ruter og bliver dermed det største flyselskab fra Vestdanmarks største lufthavn.
Presseinvitation: Et internationalt flyselskab. Et stærkt partnerskab. En stor nyhed29.9.2025 11:09:23 CEST | Presseinvitation
Et velkendt og prisvindende flyselskab, Dansk Industri, Danske Destinationer og Billund Lufthavn afslører en nyhed med betydelige perspektiver for hele Vestdanmark – både erhvervs- og turistmæssigt.
Erhvervsrejsende strømmer til Billund Lufthavn1.9.2025 13:07:37 CEST | Pressemeddelelse
I august vendte hverdagen tilbage. Madpakkerne skal smøres, og arbejdet kalder – men i Billund Lufthavn er der stadig masser af aktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

