Billund Lufthavn modtager den største hæder af flyselskaberne

I 2018 og 2019 vandt Billund Lufthavn titlen som Europas bedste ruteudviklings- og marketingteam i kategorien lufthavne op til fire millioner passagerer. I 2019 vandt Billund Lufthavn samme kategori, men som verdens bedste ruteudviklings- og marketingteam.
I går, 10. maj, kunne Jan Hessellund og Jesper Klausholm igen gå på scenen og til stor glæde hente statuetten og fastholder titlen fra 2018 og 2019 i Europa. Kort tid efter blev de igen kaldt på scenen: Billund Lufthavn vandt kategorien Europas bedste ruteudviklings- og marketingteam blandt alle lufthavne.
Stoltheden er ikke til at skære igennem:
– Vi var rigtig stolte af nomineringen til denne titel i vores kategori, og vi håbede, at vi kunne forsvare den. Og det kunne vi. Men at vi også vinder som det bedste ruteudviklings- og marketingteam i hele Europa. Det er over alt forventning. De her to priser er større anerkendelse, end hvad man ellers kunne forestille sig. Og det er en kæmpe anerkendelse fra flyselskaberne af vores arbejde i Billund Lufthavn, fortæller Jesper Klausholm og fortsætter:
– Det er flyselskaberne, der nominerer og stemmer på, hvilken lufthavn, der laver de mest præcise og bedste analyser, og derefter understøtter ruternes udvikling med markedsføring i ind- og udland. Det er helt vildt. Successen kommer ikke alene. Den kommer bl.a. også fordi, Billund Lufthavn samarbejder med stærke rejsebureauer, turoperatører, virksomheder og destinationer i Danmark.
Anerkendelse til en stærk organisation
Routes Europe er en ruteudviklingskonference, hvor lufthavne og flyselskaber kan møde hinanden og ruteudvikle om fremtidige ruter eller flere afgange på eksisterende ruter. Billund Lufthavn har indtil Covid-19 haft ti års kontinuerlig vækst i både passagerer og flyruter.
Og da Covid-19 indtraf lagde Billund Lufthavn strategien, at de skulle tilbage i luften og slå markedet undervejs. Det er Billund Lufthavn kommet, og det er en fortjeneste til hele organisationen:
– Billund Lufthavn er på en spændende vækstrejse og har været det i mange år. Corona ramte vores branche hårdt, og for at komme stærkt igen lagde vi sammen med vores bestyrelse en strategi for at slå markedet på vej tilbage. Strategien har vores marketing team leveret super flot på. Det har været en ufattelig flot holdindsats, afslutter Jan Hessellund.
Faktaboks: Kategorier til Routes Award
Til ruteudviklingskonferencen er der fire kategorier for bedste ruteudviklings- og marketingteam:
- Under 4 millioner passagerer
- Mellem 4-20 millioner passagerer
- Over 20 millioner passagerer
- Og kategorien af lufthavnene på tværs
Billund Lufthavn har nu tre statuetter i kategorien under 4 millioner passagerer, og nu også en på tværs af alle lufthavne på tværs.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn slår passagerrekord i maj1.6.2023 10:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Passagertallene vækster endnu engang i Billund Lufthavn, og rejsebranchen er optimistiske forud for sommeren, hvilket bliver bakket op af en ny forbrugsundersøgelse lavet af Danske Bank. Fragtmarkedet globalt set oplever udfordringer, hvilket smitter af i Billund Lufthavn – alligevel er der lyspunkter.
Morten Hansen bliver ny formand for Billund Lufthavn22.5.2023 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Hansen afløser Clas Nylandsted Andersen på posten som bestyrelsesformand for Billund Lufthavn.
Billund Lufthavn slår markedet: Nomineret til Europas bedste ruteudvikling og marketing10.5.2023 07:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn er endnu engang nomineret som det bedste ruteudvikling- og marketingteam for lufthavne i Europa. Som forsvarende mestre fra 2018 og 2019 er adm. direktør, Jan Hessellund og direktør for ruteudvikling, kommunikation & marketing, Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn rejst til Polen for at forsvare titlen til den største europæiske ruteudviklingsmesse, Routes Europe.
Billund Lufthavn sprænger passagerrekord for april2.5.2023 09:13:07 CEST | Pressemeddelelse
April har sendt Billund Lufthavn tilbage på vækstsporet med høj aktivitet på passagersiden. På luftfragtssiden er der flere lyspunkter: Maersk Air Cargo er for alvor kommet i gang med deres operationer og tilfører en del nye kunder til lufthavnen.
Billund Lufthavn lander igen et positivt regnskab20.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2022 blev året, hvor Billund Lufthavn ramte rekordniveau på passagerer og fragt. Det giver et regnskab med overskud, og med det er Billund Lufthavn kommet på den anden side af den værste krise i nyere tid. Udviklingen i lufthavnen er i højsædet, og optimismen for fremtiden er høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum