Billund Lufthavn lander igen et positivt regnskab
20.4.2023 06:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Med det resultat, som Billund Lufthavn havde i 2022, har lufthavnen i den grad lagt afstand til tidligere forventninger om, hvornår luftfarten ville være tilbage på 2019-niveau igen. Det blev hverken i 2024 eller i 2027. Det blev i 2022. Passagertallet var 0,2 procent fra at ramme rekorden i 2019, og luftfragten var 0,4 procent fra at ramme rekordniveauet i 2021.
Økonomien afspejler også fremgangen i lufthavnen, hvor nettoomsætningen ligner tidligere tiders omsætning. Det betyder også, at underskuddet fra de to forrige år er vendt til overskud, og det skaber tilfredshed hos bestyrelsesformand, Clas Nylandsted Andersen:
– Efter to vanskelige år er det tilfredsstillende igen at kunne rapportere om et overskud i 2022 – og nok så vigtigt – om et driftsmæssigt cash flow på niveau med tidligere. Det sidste er forudsætningen for, at vi kan udvikle lufthavnens betydelige potentiale. Planerne for de kommende års vækst er nedfældet, og med den opbakning vi har oplevet hos kunder, medarbejdere og ejere i en vanskelig periode, er jeg overbevist om at vi kan eksekvere på planerne. Selvfølgelig udgør en eventuel forværret geopolitisk situation en usikkerhed, siger formanden.
Højt investeringsniveau passer til udviklingsplanerne
Billund Airport City udvikler sig med hastige skridt, og lufthavnen har dermed planer om at fastholde et højt investeringsniveau fremadrettet. I 2022 investerede Billund Lufthavn i omegnen af 110 millioner kroner, hvilket bl.a. har givet en terminaludvidelse på 1.600 m2 med en opdateret grænsekontrol, og der er blevet bygget nye faciliteter til Naviair, der vil centralisere flyveledelsen i Billund.
PensionDanmark og Billund Lufthavn har ligeledes indgået et partnerskab om finansiering af store byggerier, såsom hangarer, kontorfaciliteter, lagerbygninger, erhvervsdomiciler og meget mere til det erhvervsliv, der er afhængig af at placere sig tæt på international tilgængelighed. Maersk Air Cargo har anerkendt udviklingsmulighederne i Billund Lufthavn og har placeret deres europæiske luftfragthub mellem Europa og Asien i Billund, og der er flere spændende dialoger i gang om at blive en del af Billund Airport City.
– Nu tre år efter, at vi lancerede vores vækststrategi frem mod 2040, blomstrer udviklingen, og der er stor interesse fra forskellige virksomheder om at blive en del af Billund Airport City. Samarbejdet med PensionDanmark muliggør dette i høj grad, men vi fastholder også vores egne investeringer, som vi bl.a. har gjort i vores seneste terminaludvidelse, fortæller Jan Hessellund og fastslår:
– Maersk Air Cargo er nok den største operatør, vi kunne forestille os at få ind på matriklen, men der er flere store på vej. Vi har nogle spændende dialoger. Billund Airport City er kommet på verdenskortet, og i flere henseender kan man ikke overse Billund Lufthavn.
Faktaboks: Nøgletal (DKK 1000)
|
|
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
|
Nettoomsætning |
808.787 |
350.680 |
302.714 |
877.946 |
|
Årets resultat |
22.924 |
-81.070 |
-179.033 |
52.599 |
|
Investeringsniveau |
108.750 |
66.899 |
70.875 |
152.330 |
|
Cash flow fra driftsaktivitet |
98.418 |
-21.016 |
-85.775 |
124.329 |
|
Soliditetsgrad |
41,7 |
40,3 |
43,2 |
57,6 |
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
