Billund Kommune vil være klimaneutral i 2050
27.9.2021 06:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune sætter med budget 2022 for alvor fokus på den grønne dagsorden. Byrådet går nemlig efter, at Billund Kommune skal være klimaneutral i 2050, og allerede i 2030 skal klimabelastningen være reduceret med 70 procent.
I budgettet har forligspartierne blandt andet sat 2,45 millioner kroner af til at deltage i DK2020-projektet. Det indebærer, at Billund Kommune skal udfærdige en klimaplan, der lever op til Parisaftalens mål, og som kan godkendes af det internationale netværk C40. Ambitionen i planen er allerede på plads med målet om at være klimaneutral i 2050. Inden udgangen af 2023 skal resten af planen være beskrevet – herunder de konkrete initiativer på vej mod målet.
- Jeg er stolt af, at byrådet bakker stærkt op om de grønne målsætninger, selvom de ikke bliver nemme at nå. Vi kommer til at arbejde sammen med både kommunens borgere, virksomheder og institutioner, for kommunen kan ikke løfte opgaven alene, siger Ib Kristensen, borgmester.
Handling kræver brede samarbejder
Klimaplanen skal vise, hvordan Billund Kommune kan nå Parisaftalens mål. Handlinger kan f.eks. være udskiftning af benzin og dieselbiler til elbiler, mindre madspild, udfasning af fossil energi (naturgas og olie) fra varmeforsyningen i hele kommunen, etablering af vedvarende energianlæg som solceller, solvarme, vindmøller og biogas, plantning af mere skov og meget andet.
Det er initiativer, der kræver brede samarbejder, og derfor er lokal samskabelse om at finde ud af, hvilke initiativer der giver mening og kan løse udfordringen i Billund Kommune, også et af de vigtigste elementer i udarbejdelsen af klimaplanen.
- Samarbejdet i Billund Kommunes Energiråd er et godt eksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde sammen om den grønne omstilling. Her arbejder vi f.eks. med at udbrede ladestandere til elbiler i kommunen, og ikke mindst med at skabe stærkere samarbejder mellem virksomhederne i kommunen, som understøtter den grønne omstilling. Det kan ligefrem være at vi lykkes med at skabe en Billund Symbiose, siger Ib Kristensen.
Lokale udfordringer med regnvand
Med medlemskabet i DK2020 forpligtiger byrådet sig også til at vedtage en klimatilpasningsplan, der viser hvordan Billund Kommune bliver klimarobust i forhold til klimaforandringerne.
Klimatilpasningsplanen skal for eksempel vise, hvordan Billund Kommune vil håndtere lokale udfordringer. I Billund Kommune har vi høj grundvandsstand mange steder og et fladt landskab med udfordringer med afledning af regnvand – noget vi alle så konsekvenserne af lokalt i vinteren 2019 – 2020. Vi kan forvente, at det bliver værre i fremtiden, og det er vigtigt at planlægningen af veje, byer med mere tager hensyn til dette. Et konkret eksempel på en klimatilpasning er åbningen og genslyngningen af Billund Bæk, som gør at bækken kan klare væsentligt mere vand end tidligere.
Fakta:
Klimaplan:
En klimaplan (eller klimahandlingsplan) er en plan, der viser hvilke tiltag der skal til for at reducere udledningen af drivhusgasserne, for at nå et bestemt CO2 reduktionsmål. Det kan f.eks. være at udskifte benzin og dieselbiler med elbiler, eller oliefyr med varmepumpe.
Klimatilpasningsplan:
Klimatilpasning er ændringer, der gør samfundet i stand til at klare sig mod klimaforandringerne (i Billund er det stigende grundvand, mere ekstremregn, flere og kraftigere storme og længere perioder med tørke). Det kan f.eks. være indretning af nye boligområder, så de ikke bliver oversvømmede, eller ændrede afgrøder, så de bedre kan tåle tørke.
C40:
C40 er et netværk af verdens 97 største byer og bysamfund, som er dannet med det formål at samarbejde om at undgå klimaforandringerne, og at gøre byerne modstandsdygtige overfor de klimaforandringer, vi ikke kan undgå.
Kilde: https://www.c40.org/about
DK2020:
DK2020 er støttet af Realdania, og programmet giver danske kommuner mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger, og til den internationale standard som C40 netværket har udviklet. Gennem forløbet får kommunerne rådgivning og sparring til at udvikle en ambitiøs lokal klimahandlingsplan, som viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050, og som viser, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
