Billund Kommune søger frivillige til Skole OL Finalen
11.4.2022 12:58:42 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Skole OL Finalen indtager til sommer Billund Kommune. Fra den 14.-17. juni bliver Billund omdannet til en farverig skole-olympisk by, hvor 11.000 børn fra hele landet skal dyste klasse mod klasse. Hver dag vil der cirka være 3.000 børn i Billund midtby, og der planlægges også folkefest om eftermiddagen og aftenen tirsdag, onsdag og torsdag for borgerne i hele Billund Kommune.
Når der kommer så mange glade børn til Billund Kommune, bliver der også brug for nogle frivillige hænder til at skabe en uforglemmelig Skole OL Finale. Billund Kommune søger derfor frivillige til at hjælpe ved sportsgrenene, oppyntning og udsmykning, udlevering af mad og drikke og trafikguider.
”Skole OL Finalen bliver det største event, der nogensinde er holdt i Billund, og derfor har vi brug for hjælp til at gøre begivenheden til den bedst mulige oplevelse for både deltagere, elever og de mange tilskuere under dagene i Børnenes Hovedstad. Vi håber, at både borgere, foreninger og øvrige interesserede har lyst til at give en hånd med og være en del af fællesskabet, ” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Fyraftensmøde 25. april
Mandag den 25. april holder Billund Kommune fyraftensmøde i Billund Centret kl. 17-18, hvor man kan høre mere om, hvad man kommer til at opleve som frivillig, og hvordan Billund skal ombygges til en skole-olympisk by.
Alle kan blive frivillige, og erfaring med sport eller tidligere frivilligt arbejde er ikke nødvendig. Det vigtigste er lysten til at give alle de deltagende børn en god, sjov og festlig oplevelse i Børnenes Hovedstad. Man kan hjælpe som frivillig en, to, tre eller alle fire dage.
Billund Kommune søger frivillige til fem forskellige kategorier:
- Trafik
- Check-in og madudlevering
- Indmarch
- Frivillig ved en sportsgren
- ”Jeg er fleksibel”
Hvis man som borger eller forening har lyst og mulighed for at hjælpe, kan man tilmelde sig som frivillig på billund.dk/frivilligskoleol
Fakta: Skole OL Finalen i Billund Kommune
Skole OL er OL i børnehøjde. Det er Danmarks officielle Olympiske Lege for skoleever fra 0.-8. klasse, hvor klasserne konkurrer sammen som et hold. Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik (DAF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) sponsorerer Skole OL.
I 2021-2024 er Billund Kommune vært for Skole OL Finalen. Værtskabet er støttet af Ole Kirk’s Fond. Finalen holdes i Billund by - Børnenes Hovedstad, som er centrum for kommunens ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Billund Kommunes arbejde for og med børn har gjort, at kommunen har opnået UNICEF’s anerkendelse som landets første børnevenlige by og kommune.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
