Billund Kommune kåret igen som Danmarks mest ejendomsvenlige kommune
5.11.2021 14:23:07 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I slutningen af 2020 slog Billund Kommune sin egen rekord i antallet af solgte nye byggegrunde. I år kan de sætte endnu en rekord. De er nemlig den første kommune, der to år i træk er løbet med titlen som den mest ejendomsvenlige i hele landet. Det fremgår af EjendomDanmarks årlige undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed.
”At byggegrundene bliver revet væk i Billund Kommune, er et levende bevis på, hvad en kommune kan opnå ved at tænke i ejendomsvenlige baner. Kommunen har i mange år bidraget til at fjerne afgørende sten på vejen, når det handler om at tiltrække byggerier, investeringer og vækst. Det høster de frugten af nu,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, der roser Billund Kommune for fortsat at sikre de bedste betingelser for ejendomsejerne.
Billund Kommune har også tidligere haft vinderpokalen – både i 2015, 2017 og 2020. Kommunen klarer sig godt i samtlige kategorier i undersøgelsen. Timepris og dækningsafgift er fortsat 0. Grundskylden på 18,48 promille er den fjerde laveste i landet. Med en byggesagsbehandlingstid på 19 dage placerer kommunen sig i den bedste fjerdedel i landet, og det samme gælder for antallet af ejendomsforbrydelser. Derudover er Billund Kommune en ureguleret kommune.
Borgmester Ib Kristensen er meget glad for, at Billund Kommune for fjerde gang løber med prisen som Danmarks mest ejendomsvenlige kommune:
"Jeg er meget stolt over, at vi for andet år i træk ligger nummer 1. Nok er vi en lille kommune, men vi har kæmpestore ambitioner på erhvervs- og ejendomsområdet, hvor vi har en målsætning om at skabe de bedste rammer for såvel erhvervsliv som private", siger Ib Kristensen.
Fakta om undersøgelsen
Det er tiende år i træk, EjendomDanmark måler på ejendommenes vilkår i landets 98 kommuner. Kommunerne måles på forhold, de selv har indflydelse på, og som har betydning for ejendommene. Ud over grundskyld tæller dækningsafgift, om kommunens private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandling for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud).
Igen i år ligger de jyske kommuner generelt lunt i svinget og tager ni ud af ti pladser i top-10. Billund tager førertrøjen, mens Hedensted får en andenplads og Viborg løber med tredjepladsen.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
