Billund får igen top 10-plads i erhvervsvenlighed
Billund Kommune rangerer for tredje år i træk i top 10 i den årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, som Dansk Industri laver.
Det er lokale virksomheder, som er med til at bedømme kommunerne. Det er især en god digital infrastruktur, kvaliteten af de lokale folkeskoler og et meget lavt niveau for kommunale skatter, afgifter og gebyrer, som Billund Kommune får ros for af de lokale virksomheder.
Undersøgelsen sammenligner kommunerne inden for en lang række kategorier, og på flere punkter scorer Billund Kommune en 1. plads. For eksempel at det i Billund Kommune er gratis at søge en byggetilladelse, og Billund er desuden bedst til at vedligeholde og forbedre det lokale vejnet ifølge virksomhederne.
”Vi tager undersøgelsen som et stort kompliment til os, både politikerne og forvaltningen, for at holde fokus på, hvad der er vigtigt for virksomhederne. Det er jeg stolt over. Samtidig er vi ikke blinde for, at der selvfølgelig altid er områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre, og det skal vi nu have set på, om der er noget, vi kan gøre anderledes,” siger Stephanie Storbank, borgmester.
Fast kommune i top 10
Kun én gang i løbet af de sidste 12 år har Billund Kommune været uden for top 10. Det var i 2019, og på den baggrund satte Billund Kommune gang i initiativer, for at komme tilbage i toppen. Blandt andet blev der lagt kræfter i at forbedre dialogen med de lokale virksomheder.
”Der er stor konkurrence blandt kommunerne om at være mest erhvervsvenlige, for et godt erhvervsliv har betydning for mange andre områder: Det giver tilflytning, lav arbejdsløshed og et blomstrende byliv. Derfor har vi også et mål om at være en af Danmarks bedste erhvervskommuner, så jeg er glad for, at vi holder fast i top 10, hvor vi bør være," siger Stephanie Storbank.
Fakta om undersøgelsen:
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Centret søger forpagter til café24.10.2025 09:16:30 CEST | Pressemeddelelse
Billund Centret søger en nytænkende og iderig forpagter til kulturhusets nyrenoverede café med en yderst attraktiv beliggenhed midt i Billund.
Hvad går du ind for? Stem med til Kommunal- og Regionsrådsvalget 18. november23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 18. november afholdes Kommunal- og Regionsrådsvalg, og du kan derfor fra i morgen møde skilte, beachflag og klistermærker med budskaberne ”Stem Med” og ”Hvad går du ind for?” på udvalgte steder i Billund Kommune.
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
