Landdistrikternes Fællesråd

Billigere sommerhuse vækker glæde på landet

28.3.2017 13:24 | Landdistrikternes Fællesråd

Del

Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsatte tirsdag et lovforslag, der skal gøre det væsentligt billigere at være sommerhusejer. Forslaget vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd tager godt imod lovforslag om realkreditbelåning af sommerhuse.
Landdistrikternes Fællesråd tager godt imod lovforslag om realkreditbelåning af sommerhuse.

Der er godt gang i sommerhussalget. I de første tre kvartaler sidste år blev der solgt 4.932 fritidsboliger i hele landet. Og i år er der yderligere en grund til at give drømmen om eget sommerhus en ekstra overvejelse.

Tirsdag fremsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et lovforslag, der skal gøre det billigere at eje et sommerhus. Regeringen vil nemlig gøre det muligt at låne op til 75 procent af sommerhusets pris med et realkreditlån. I dag er grænsen på 60 procent.

Hos Landdistrikternes Fællesråd tager man positivt imod forslaget, der betyder, at sommerhusejere ikke skal låne så mange penge i banken til en dyrere rente.

- Vi er meget glade for forslaget, som vil gøre det billigere at være sommerhusejer, sætte mere gang i markedet, understøtte turismen i alle dele af Danmark og give mere arbejde til lokale håndværkere, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han vurderer, at forslaget vil styrke incitamentet til at være sommerhusejer og samtidig skabe øget omsætning i landdistrikterne.

- Det er vores vurdering, at det kommer til at sætte gang i sommerhusmarkedet, så flere sommerhuse med "til salg" skilt kan afsættes, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Når et sommerhus bliver solgt, vil det ofte bidrage til mere aktivitet f.eks. gennem udlejning og dermed en større omsætning hos de lokale dagligvarebutikker og restauranter.

Varde-borgmester glæder sig over lovforslag

Langs den jyske vestkyst i Varde Kommune ligger der omkring 8.000 sommerhuse, og dermed er Varde blandt de kommuner i Danmark med allerflest sommerhuse.

Om regeringens lovforslag siger borgmester i Varde Kommune Erik Buhl (V):

- Det er en rigtig god melding at få. Når mulighederne for finansiering forbedres, så vil flere få mulighed for at købe et sommerhus. Og det vil også få positiv betydning for lokale håndværkere og den øvrige del af turisterhvervet, når der kommer liv i sommerhuse, der ellers har stået tomme.

Ifølge Boliga er der omkring 587 feriehuse og 35 grunde til salg i Varde Kommune.

Turisterne bruger for mere end 95 mia. kroner i Danmark årligt. Alene i Varde Kommune var turismeomsætningen i 2014 på over 2 mia. kroner og dermed en stærk drivkraft i lokalområdet. Rundt om i landet skaber turismen omkring 115.000 arbejdspladser.

Regeringen lægger i sit grundlag op til forskellige initiativer, der skal skaffe flere turister til Danmark. Det skal blandt andet være nemmere at finde rundt i landet, ligesom der skal iværksættes en mere effektiv markedsføring.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Landdistrikternes Fællesråd tager godt imod lovforslag om realkreditbelåning af sommerhuse.
Landdistrikternes Fællesråd tager godt imod lovforslag om realkreditbelåning af sommerhuse.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum