Billedfrise skildrer overforbrug af jordens ressourcer
Drengen med køleskabet er en billedfrise, som består af fire store billedværker. I al sin enkelhed fortæller den om det overforbrug af jordens ressourcer, som vi alle deltager i. Det er en historie, som er fortalt i børnehøjde. - Den henvender sig til alle forbrugere og systemer i Danmark. Et skrækscenarie, om man vil, over tid, fortæller billedkunstneren Gudrun Cordt og tilføjer, at hendes egen undren, angst og forargelse ligger til grund for udarbejdelse af disse værker.
Inspiration fra Amazonas regnskove
- Som ung lærte jeg om rydningen af Amazonas regnskove, ligeledes hørte jeg, at effekten af regnskovens forsvinden var målbar klimatisk set. Og det satte mine tanker i gang. Mit udgangspunkt til de fire værker er som nævnt overforbruget og udhulingen af jordens ressourcer, udtaler Gudrun Cordt.
Gudrun Cordt fra Glumsø, som er autodidakt billedkunstner, har tegnet og malet lige fra den tidlige barndom. Hun har altid levet et kreativt liv med kunst og kultur i centrum. Og gennem årene har hun deltaget i en lang række maleriudstillinger.
- Det er med den største glæde, at jeg hænger Drengen med køleskabet op på ydersiden af X-rummet på Næstved Bibliotek. Billedfrisen skal ses som et oplæg, en bevidstgørelse af et altomfattende problem, som vi alle må deltage i at få løst, slutter Gudrun Cordt.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Lyt og tal om digte15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 7. maj kl. 14.00-14.45 fortsætter vi rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek, ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Næver Tell Festival i hjertet af Næstved12.4.2024 11:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. og fredag den 3. maj er der igen Næver Tell Festival i Næstved. Det bliver to dage med koncerter, workshops og meget mere for unge på Byterrassen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Byttemarked på Næstved Bibliotek9.4.2024 14:39:43 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 27. april fra kl. 10.00-13.00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved, byttemarked på Næstved Bibliotek. Det er i uge 17, hvor den landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål afholdes. Samtidig er det også denne dag, der afholdes Nordisk byttedag i både Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Lyrisk gåtur i kærlighedens tegn5.4.2024 11:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. maj kl. 17.00 til ca. 20.30 kan du komme med på en aftenvandring rundt om søen i Glumsø, hvor vi skal synge et par sange, høre nogle kærlighedsdigte og lytte til lidt musik ude i den dejlige natur. Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise tapas (lette småretter).
Strik og lyt på Glumsø Bibliotek4.4.2024 14:10:20 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. april kl. 14.00-14.45 inviterer Glumsø Bibliotek til en ny omgang ”Strik og lyt”. Her vil kulturformidler Vibeke Sølling læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum