Billeder fra Syrien kan give en forståelse af, hvad landet var, er og bliver i fremtiden
19.11.2019 12:45:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Krigen i Syrien er en af de mest visuelt veldokumenterede krige nogensinde. Vi har alle set utallige billeder af sønderbombede byer og bydele, af demonstrationer, mennesker på flugt og af de døde.
Mange millioner billeder er blevet taget og delt af regimet, af oprørerne og af helt almindelige civile.
I et nyt forskningsprojekt, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal danske forskere undersøge, hvordan de billeder, der deles og gemmes, kan give os en forståelse af Syrien før, under og måske også efter krigen.
- Nogle gemmer billeder af bestemte steder for at huske, hvor folk man elskede døde eller i håb om at stille de skyldige for en domstol, når krigen er slut. Det kan også handle om at bevare et billede af, hvordan en gade eller et hus så ud for at kunne genopbygge ting, som er blevet ødelagt, siger lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Andreas Bandak fra Københavns Universitet.
Billederne siger både noget om folks syn på fortiden og på nutiden, men også om hvad det er for en fremtid, folk ønsker sig og håber på.
Andreas Bandak skal lede forskningsprojektet ‘Archiving the Future: Re-Collections of Syria in War and Peace’. I projektet skal forskerne undersøge, hvordan familienetværk i Danmark og Libanon gemmer og deler billeder fra Syrien.
De skal undersøge, hvilke billeder og dermed hvilket syn på fremtiden den regimetro tv-kanal Al Mayadeen gemmer og deler.
Og de skal undersøge billedudvælgelsen på hjemmesiden syrianarchive.org, hvor en syrisk menneskerettighedsorganisation har samlet mere end tre millioner billeder fra krigen med det formål at verificere de autentiske billeder og forkaste de falske.
- Når vi ser på, hvilke billeder folk gemmer, så viser det, hvilke samtaler syrere kan have med hinanden om, hvad Syrien skal være. Det er en form for samtidshistorie, som kan blive et dokument for eftertiden i forhold til krigen og tragedien i Syrien, siger Andreas Bandak.
Forskerne planlægger sammen med Moesgaard Museum ved Aarhus, at billederne skal udstilles på museet, når forskningsprojektet er færdigt.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.
Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse
DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.
249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude-Forskningsledere24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
40 forskere får nu mulighed for at forfølge deres egne forskningsidéer og styrke deres rolle som fremtidens forskningsledere. Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-projekter.
296 millioner kroner til fri, nytænkende forskning6.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter 48 nye forskningsprojekter med samlet 296 mio. kr. Her skal forskerne blive klogere på alt fra forbedring af kemoterapi, omdannelse af CO2 til værdifulde kemikalier til udvikling af digitale infrastrukturer til statslige tjenester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
