Dansk Byggeri

Bilister og pendlere venter på politisk handling

Del

Nordjylland og resten af Danmark ville blive rigere, hvis der blev bygget en 3. Limfjordsforbindelse og jernbanen i Nordjylland blev elektrificeret. En oversigt fra Dansk Byggeri viser, at de to infrastrukturprojekter i Nordjylland vil give overskud i løbet af en årrække

Bilerne kører i sneglefart på flere og flere strækninger, men sådan behøver det ikke være. En oversigt, som tænketanken Kraka har lavet for Dansk Byggeri, viser, at der er to rentable infrastrukturprojekter i Nordjylland.

Det drejer sig om en 3. Limfjordsforbindelse og en elektrificering af jernbanen i Nordjylland og resten af landet. Begge infrastrukturprojekter har en intern rente på over fire procent, som betyder, at investeringen vil øge effektiviteten i samfundet så meget, at projekterne er rentable og dermed en samfundsmæssig god investering.

- Politikerne på Christiansborg kan ikke blive ved med at gå uden om Nordjylland, når de skal investere i store infrastrukturprojekter. Vi holder hver dag i kø, netop fordi vi mangler en 3. Limfjordsforbindelse, og når den interne rente er over fire procent, så er der god samfundsøkonomi i at sætte byggeriet i gang. Det er faktisk for dyrt at lade være, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.

Han henviser også til, at Transportministeriets seneste opgørelse viser, at kun fire procent af de offentlige investeringer i veje, cykelstier og jernbaner er gået til at forbedre infrastrukturen i Nordjylland.

- Nu må det være nordjydernes tur til at få en trafikal opgradering. En 3. Limfjordsforbindelse er både rentabel og nødvendig. Lange bilkører giver en masse stress og jag i dagligdagen for den enkelte. Og det gør det også svære for virksomhederne at få fat i nye medarbejdere, fordi lang transporttid kan få nogle til at vælge en arbejdsplads fra, siger Henrik Holm og tilføjer:

- Derfor er det også rigtigt glædeligt, at aftalen om finansloven for 2019 betyder, at der nu skal laves et opdateret beslutningsgrundlag for en 3. Limfjordsforbindelse. Nu skal politikerne så også bare sørge for, at der afsættes en nødvendige finansiering.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm, telefon 24 88 71 71
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordjylland, Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum