OK

Bilejere mangler viden om miljøskadelig bilvask

Del
26 procent af danskerne vasker deres bil ’i hånden’ fremfor i vaskehal, viser undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov for energiselskabet OK. Undersøgelsen afslører også, at 41 procent af danskerne ikke er klar over, hvor stor en miljøbelastning ’manuel’ bilvask har

Antallet af bilvaske i vaskehaller er steget de seneste år. Alene i energiselskabet OK etablerede man 15 vaskehaller i 2018. Tendensen fortsætter i 2019, og OK har lige nu 171 vaskehaller, som bærer det nordiske svanemærke. Udviklingen har den positive betydning, at mængden af spildevand fra manuel vask, der ender urenset i naturen, falder. Det er nemlig sådan, at når du vasker bilen hjemme i indkørslen, er der ingen kontrol over de stoffer, der ledes ned i kloakken eller direkte ned i jorden. Det er blandt andet bremsestøv og olierester, der typisk sidder på bilens dæk og fælge, i hjulkasser og undervogn.

Desværre vælger en stor gruppe bilejere fortsat gør-det-selv-metoden, og det belaster miljøet.

Unge og nordjyder er glade for ’håndvask’
En befolkningsundersøgelse, foretaget af YouGov, viser, at 26 procent af danskerne vasker bilen manuelt hjemme eller på ’vask-selv’ station, mens 69 procent af de adspurgte svarer, at de benytter vaskehal.

I Nordjylland vasker 30 procent bilen hjemme på villavejen eller i indkørslen - og fem procent på ’vask-selv’ station. Lidt overraskende er det, at det på landsbasis er de 18-29-årige, der flittigst vasker bil hjemme. Undersøgelsen bekræfter generelt, at jyder er mest tilbøjelige til at vaske bil hjemme (se fakta, red.).

Undersøgelsen konkluderer også, at en hel del bilister er uvidende om, hvor meget mere miljøvenlig en vaskehal er i forhold til at vaske bilen i hånden. 41 procent svarer, at de ikke var klar over, at det forholder sig sådan.

”Mange tænker nok ikke over det, men faktisk er det en rigtig dårlig idé selv at stå med sæbevand og børste derhjemme. Det er ikke kun olierester, der udledes i naturen, det er også den sæbe, man bruger,” forklarer Gert Johansen, konceptudviklingschef i energiselskabet OK og ansvarlig for selskabets vaskehaller, der bærer den nordiske miljømærkning, bedre kendt som Svanemærket.

Flere ton ender direkte i naturen
Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre organisationer fraråder ganske enkelt, at man vasker bilen hjemme. I Sverige har man helt forbudt at vaske bilen i indkørslen eller på villavejen. Vasker du i stedet bilen i en miljøvenlig vaskehal mindskes udledningen af tungmetaller og andre skadelige stoffer betydeligt sammenlignet med gør-det-selv-vasken.

”Udover at rense vandet, genbruger en svanemærket vaskehal også vandet. Vandet renses i et biologisk rensningsanlæg, og det betyder, at der udledes markant mindre spildevand i kloakken per bilvask. Dertil er vandet også renset for miljøskadelige stoffer, før det udledes, ” siger Gert Johansen fra OK.

Omvendt ender to tredjedele af spildevandet fra en manuel vask ifølge Miljøstyrelsen urenset i naturen.

 ”Det betyder på årsbasis, at mere end 2 ton vaskemidler, næsten 6 ton olie og mere end 1,5 ton metaller ender direkte i naturen,” siger Michael Mücke, teknik- og miljøchef i brancheorganisationen Drivkraft Danmark.

I OK’s svanemærkede vaskehaller udledes cirka 35 liter vand. Samtidig stiller det nordiske miljømærke en række strenge krav til miljøvenlige sæber og minimal udledning af miljøskadelige stoffer. 

Sådan vasker danskerne deres bil:

  • I vaskehal: 69 procent
  • Manuelt derhjemme: 21 procent
  • Manuelt på ’vask selv’ station: 5 procent
  • På anden vis: 2 procent
  • Ved ikke: 3 procent

Vasker IKKE bil i vaskehal (tal: hjemme + på vask-selv station) fordelt på landsdele:

  • Hovedstaden: 16+5 procent
  • Sjælland: 14+7 procent
  • Syddanmark: 24+3 procent
  • Midtjylland: 24+3 procent
  • Nordjylland: 30+5 procent

Er du bevidst om, at bilvask, som foregår i vaskehal, er mere miljøvenligt end manuel bilvask?

  • Ja: 49 procent
  • Nej: 41 procent
  • Ved ikke: 10 procent

Kilde: Befolkningsundersøgelse, foretaget af YouGov for OK, december 2018

Billede 1: Man bruger ofte mere vand, og sæbe- og olierester går direkte i kloakken eller jorden, når man vasker bilen på vejen eller i indkørslen. Pressefoto

Billede 2: For at gøre sig fortjent til Svanemærket skal vaskehallen overholde en række strenge krav til vandforbrug og minimal udledning af skadelige stoffer. Og at vaskemidlerne er let nedbrydelige og uskadelige for miljøet. Pressefoto

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om OK

OK
OK
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J

70 10 20 33https://www.ok.dk
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
  • OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus. 
  • OK omfatter mere end 670 tankstationer, 171 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
  • OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
  • Foruden energiprodukterne sælger OK også mobiltelefoni og forsikringer. 

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye