Ishøj Kommune

Bidrager du til at mindske støj og forurening i trafikken?

Del
Vær med til at bestemme, hvem der skal vinde Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018, der i år har ’Sundere trafik’ som tema. Prisen har en værdi af 5.000 kroner
Cyklister i Ishøj Strandpark.
Cyklister i Ishøj Strandpark.

Er du fx gået sammen med andre forældre om en gå- eller cykelbus, hvor I følger børnene i skole. Har du en nabo, der har dannet en gruppe, som kører en flok børn til sport og fritid i én bil. Eller kender du måske en virksomhed, der arbejder aktivt for at få sine ansatte til at cykle?

Så indstil din kandidat til Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018 senest den 7. maj 2018.

Temaet for årets klima- og miljøpris er ’Sundere trafik – mindre støj og forurening’.

Ishøj Kommune vil i år gerne belønne en borger, en virksomhed, en forening eller en institution, der arbejder for eller har en god ide til, hvordan man kan gøre trafikken sundere ved at mindske luftforening og/eller trafikstøj. En sundere trafik bidrager til et sundere liv.

Vinderen får en præmie til en værdi af 5.000 kroner.

Giv dit bud på en kandidat senest 7. maj

Hvis du vil foreslå en kandidat, kan du gøre det ved at sende indstillingen til Grønt Forums sekretariat på pvm@ishoj.dk. Her kan du også få svar på dine spørgsmål om prisen, og hvordan du indstiller. Fristen for at indstille er den 7. maj 2018.

Det er Grønt Forum, der indstiller kandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum sidder repræsentanter for en række foreninger og organisationer i Ishøj samt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg.

Kandidater må gerne inspirere andre

Ved udvælgelsen af kandidater lægger Grønt Forum vægt på, at priskandidatens indsats for eksempel har øget den almindelige interesse for klima og miljø, har medført at kommunens CO2-udledning nedbringes og/eller har tilskyndet til, at så mange som muligt udfører en aktiv indsats og kan tjene som inspiration for andre. For en virksomhed gælder det, at indsatsen skal være udover, hvad virksomheden er forpligtig til i forhold til loven.

Ishøj Byråd uddeler klima- og miljøprisen i slutningen af året efter indstilling fra Grønt Forum.



Kontakter

Maria Klemmed Lyngholm, Grønt Forums sekretariat, tlf. 43 57 75 01 eller mkn@ishoj.dk

Billeder

Cyklister i Ishøj Strandpark.
Cyklister i Ishøj Strandpark.
Download
Vejbump i Torslunde i Ishøj Kommune.
Vejbump i Torslunde i Ishøj Kommune.
Download
Trafikkryds Vejlebrovej - Ishøj Stationsvej i centrum af Ishøj.
Trafikkryds Vejlebrovej - Ishøj Stationsvej i centrum af Ishøj.
Download
Ishøj Stationsvej.
Ishøj Stationsvej.
Download
Autoværn. Foto: Colourbox.
Autoværn. Foto: Colourbox.
Download
Motorvej. Foto: Colourbox.
Motorvej. Foto: Colourbox.
Download
Cyklist. Foto: Colourbox.
Cyklist. Foto: Colourbox.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye