Biblioteket får nye åbningstider fra årsskiftet
Når Kulturium Bibliotek åbner efter juleferien den 2. januar 2023, vil det være med nye åbningstider. Derudover vil det fra onsdag den 4. januar være muligt at benytte biblioteket allerede fra kl. 7, da der fra denne dato indføres selvbetjent bibliotek, hvor borgerne kan få adgang til biblioteket ved hjælp af deres sundhedskort

Kulturium Bibliotek i Ishøj får efter årsskiftet nye åbningstider, og som en del af dette bliver der indført selvbetjent åbningstid i morgentimerne, hvor borgerne får mulighed for at få adgang til biblioteket ved hjælp af deres sundhedskort. Den selvbetjente åbningstid starter fra onsdag den 4. januar 2023.
”Jeg er meget glad for, at vi fra årsskiftet kan tilbyde adgang til vores dejlige bibliotek i et udvidet tidsrum. Biblioteket rummer så meget viden og læring og har stor betydning for lokalsamfundet, og derfor er det et vigtigt forsøg, vi nu sætter i gang,” siger Pia Skourup, formand for Kultur- og fritidsudvalget i Ishøj.
Den selvbetjente åbningstid fra kl. 7-10 på hverdage er et forsøg, som vil blive evalueret til sommer, så erfaringerne om brugen kan blive taget med i planlægningen af åbningstiderne for 2024.
De ændrede åbningstider betyder, at der samlet set vil være flere timer med adgang til biblioteket for borgerne, men lidt færre timer hvor man kan møde og få hjælp af personalet.
”Vi har et stort fokus på gæstfrihed og at skabe en god oplevelse, hvor man får den rette hjælp på biblioteket - både i den betjente og ubetjente tid - og arbejder lige nu på højtryk for, at alt bliver klar til de nye åbningstider i det nye år,” fortæller Marie Herborn, leder af Kulturium.
Nye åbningstider på biblioteket
De nye åbningstider på biblioteket er:
Betjent åbningstid: Mandag - torsdag: 10-18.30, fredag: 10-17 og lørdag: 10-15 (fra 2. januar 2023)
Selvbetjent åbningstid: Mandag – fredag kl. 7-10 (fra 4. januar 2023)
I den selvbetjente åbningstid vil der ikke være personale til stede på biblioteket, og det vil altså ikke være muligt at få personlig betjening. Man vil i denne tid bl.a. kunne hente reservationer, skrive opgave og selvfølgelig låne materialer vha. selvbetjeningsautomaterne.
Hvordan fungerer det selvbetjente bibliotek?
For at få adgang til biblioteket i den selvbetjente åbningstid, skal man være oprettet som bruger på biblioteket. Når man er oprettet som bruger, logger man sig selv ind via standerne ved indgangene til biblioteket.
Er du allerede oprettet som biblioteksbruger, logger du ind på samme måde, som når du låner materialer. Du behøver altså ikke at blive oprettet igen, for at bruge biblioteket i den selvbetjente åbningstid.
Læs mere på bibliotekets hjemmeside via kulturium.dk
Kontakter
Heidi Knudsen Rostholm, biblioteksfaglig leder: hekro@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium Bibliotek inviterer til en snak om klimakrisen med klimapsykolog Solveig Roepstorff2.2.2023 12:02:59 CET | Pressemeddelelse
Vi ved alle sammen at klodens temperaturer stiger, og at det har en hel masse ødelæggende konsekvenser for både mennesker og natur, men ved vi hvad den viden gør ved os?
Billy Cross og Mike Andersen besøger i fællesskab Kulturium Musikteater1.2.2023 15:00:10 CET | Pressemeddelelse
Det er sjældent, at man har mulighed for at opleve to legender på samme scene, på samme tid. Men det kan du den 19. februar kl. 20, når Mike Andersen og Billy Cross parkerer tourbussen ved Kulturium Musikteater.
Kulturium Bibliotek får certifikat i verdensmål31.1.2023 13:20:33 CET | Pressemeddelelse
Kulturium Bibliotek har de seneste år arbejdet strategisk med FN’s verdensmål for at tage ansvar for og tydeliggøre bibliotekets rolle i den bæredygtige omstilling. Nu er biblioteket blevet verdensmålscertificeret som del af indsatsen.
Ishøj Kommune har ansat ny centerchef for Voksne og Velfærd30.1.2023 15:14:16 CET | Pressemeddelelse
Anne Kirstine Svanholt bliver ny centerchef for Voksne og Velfærd pr. 1. marts i Ishøj Kommune. Hun kommer fra en stilling som udførerchef i socialafdelingen i Frederiksberg Kommune
Oplev bogkoncerten ’Annas Sang’ i Ishøj24.1.2023 13:02:19 CET | Pressemeddelelse
Benjamin Koppel sætter musik til sin egen families flugthistorie i bogkoncerten 'Annas Sang'. Det sker i Kulturium Musikteater i Ishøj den 7. februar kl. 19.30
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum