Ishøj Kommune

Bibliotek, musikteater og biograf får nyt fælles navn

Del
Efter nytår vil Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek få et nyt, fælles navn: KULTURIUM. Navnet skal vise Ishøjs høje kultur-ambitioner og skaffe flere store navne til kommunen

Fra den 1. januar vil Ishøj Bibliotek, Ishøj Musikteater og Ishøj Biograf få ét nyt, fælles navn: KULTURIUM.

Det nye navn er det seneste skridt i en udvikling, som blev sat i gang, da de tre kultursteder blev lagt sammen i 2015. Siden har de tre institutioner blandt andet fået et fællessekretariat og arbejdet på de indre linjer på at strømline økonomi, administration og markedsføring.

Med et nyt navn vil organisationen markere, at tiden nu er kommet til at vende fokus udadtil. Det betyder blandt andet flere fælles projekter og et større samarbejde mellem bibliotek, musikteater og biograf.

Samarbejde er blevet styrket

”Det giver rigtig god mening, at sammenlægningen nu munder ud i et fælles navn og en fælles profil. Navnet understøtter de processer, som vi har arbejdet hen imod i de seneste tre år, hvor samarbejdet mellem institutionerne er blevet styrket,” siger chef for KULTURIUM, Marie Herborn.

Ud over en fælles profil skal det nye navn også afspejle et højt ambitionsniveau – både hos de tre kulturinstitutioner og Ishøj Kommune.

”Vores medarbejdere har taget rigtig godt imod det nye navn og føler, at navnet bedre udtrykker det høje ambitionsniveau, som vi har både i musikteatret, på biblioteket og i biografen. På samme måde vil navnet KULTURIUM også bedre kunne afspejle den ambitiøse tilgang, der er til kultur i Ishøj,” siger Marie Herborn.

Navnet skal tiltrække flere stjerner

Håbet er blandt andet, at et nyt navn og en endnu skarpere profil kan være med til at sætte Ishøj tungere på landkortet som en kunst og kultur-kommune og tiltrække flere store navne inden for musik, teater og litteratur.

”Vi har tidligere haft ordet ’café’ i navnet på Ishøj Kultur Café, og det gav udadtil indtryk af, at vi var et mindre spillested. Det betød, at nogle kunstnere havde forkert udstyr med, fordi de troede, at de skulle spille på en lille café med et par borde og en lille scene,” fortæller Marie Herborn, som håber, at det nye navn også vil gøre det lettere at sætte flere store arrangementer op.

”Vi har desværre også prøvet, at kunstnerne har sagt nej til at optræde hos os, fordi det ikke passede deres image at optræde i en lille café. Det er jo rigtig ærgerligt, for vi vil jo gerne have det bedste til Ishøj. Derfor glæder vi os til at få et navn, som afspejler vores profil bedre,” siger Marie Herborn.

Borgerne i Ishøj kan høre en præsensation af navnet KULTURIUM den 19. januar, når biblioteket markerer 90-års jubilæet for det første folkebibliotek i Ishøj. 

Kontakter

Marie Herborn, chef for KULTURIUM: mherb@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye