Better Energy

Better Energy udgiver ESG-rapport for 2020

Del
Som en af de første virksomheder i verden er Better Energy blevet en Future-Fit Pioneer. Det danske energiselskab offentliggør i dag sin første ESG-rapport (Environmental, Social & Governance) med udgangspunkt i future-fitness, som er formidlet af Future-Fit Foundation.

Better Energys første ESG-rapport kaster lys over virksomhedens indsats for at sikre en mere bæredygtig udvikling. Rapporten er opdelt i otte hovedsektioner, der på forskellig vis belyser de otte kerneområder i et Future-Fit Society. Det nye rapporteringsinitiativ præsenterer vigtige fokusområder fra 2020 og de fremskridt, der er opnået.

”Better Energy blev grundlagt med det formål at drive omstillingen til vedvarende energikilder. Vores formål er at gøre godt, accelerere den grønne omstilling og skalere løsninger, der samtidig også har en positiv miljømæssig effekt. Selvfølgelig skal vi reducere de potentielle negative aftryk, vi efterlader, men det er lige så vigtigt at finde ud af, hvordan vi kan gøre flere ting endnu bedre – og hvordan vi kan sætte større positive aftryk. I det arbejde kommer Future-Fit til at blive et vigtigt redskab for os,” forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.

Future-Fit Pioneer

I november 2020 blev Better Energy en såkaldt Future-Fit Pioneer. En virksomhed, der er 'Future-Fit', er en virksomhed, der opfylder sit formål på en måde, der hverken forårsager nogen skade for planeten eller samfundet. Det er med andre ord en virksomhed, som evner at transformere sig selv til at blive miljømæssig regenerativ, socialt retfærdig og økonomisk inkluderende.

Ifølge Future-Fit-metoden er der syv kerneegenskaber i et Future-Fit Society plus en ottende aktiveringsegenskab, der identificerer de socioøkonomiske drivere, man skal stille skarpt på for at komme i mål med kerneegenskaberne. I de kommende år vil Better Energy implementere future-fitness kriterier, indikatorer og oprette målinger for at spore fremskridt hen imod future-fitness.

”Vi forsøger altid at lede med det gode eksempel og det gælder også i forhold til ESG. Vi udvider vores ansvarsområde, så det også omfatter resiliens og regenerering, og så vil vi udforske måder til at tilføje endnu større værdi til vores aktiviteter og vores omgivelser. Solcelleparker kan eksempelvis også bruges til at øge biodiversiteten, genoprette jordens sundhed, forbedre vandkvaliteten og vådlægge lavbundsområder,” siger Rasmus Lildholdt Kjær og fortsætter:

”At skabe systemiske forandringer betyder ikke bare at måle flere ting eller gøre mindre af det, vi gjorde i går. For at opnå en systemisk forandring skal alle vores medarbejdere og partnere fokusere på skalerbare og meningsfulde indsatsområder. Vi kan gøre økosystemer stærkere, skabe områder med lavt kulstofindhold og naturrige rum. Denne rapport viser, hvordan vi arbejder med at indfri de muligheder”.

Læs hele Better Energys ESG-rapport her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.
Download

Information om Better Energy

Better Energy
Better Energy
Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C

+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/

Better Energy er et vedvarende energiselskab, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som vi udvikler, bygger, drifter og ejer. På den måde sikrer vi ny og additionel energi til elnettet. Grøn, bæredygtig energi der reducerer CO2-emissioner, fremmer biodiversitet og er billigere end kul, olie & gas. Better Energy er et af Europas hurtigst voksende vedvarende energiselskaber med en projektportefølje på over 10 GW ny solcellekapacitet.

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

Årsrapport 2023 – Better Energy mere end fordoblede grøn energiproduktion i 202325.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Better Energy offentliggjorde i dag sin årsrapport for 2023, der beretter om solid fremgang og stærke forretningsmæssige milepæle i et år med investeringer og strategisk eksekvering. Virksomheden øgede produktionen af vedvarende energi, udvidede sine porteføljer af vedvarende energiparker og inkluderede flere parker i sine tre joint venture-partnerskaber. I 2024 forudser Better Energy en stigning i forretningsaktiviteterne, hvilket afspejles i øgede forventninger til året.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye